9 June, 2023, 14:51

16 fortidslevn som børn i dag, ikke kender til

Børn i dag kan ikke kende et kassettebånd, og de har aldrig hørt “duuuuuuuuut”-tonen når man tog fastnettelefonen og skulle til at ringe.

Disketter

Hvis du ikke kender sådan en fætter her, så var det altså datidens USB-stick. Her kunne man både gemme spil og skoleopgaver.

Diskette

 

Download af film og musik

Kan i huske når man ville have det nyeste musik, og valget stod mellem at gå i TP Musik, eller at hente det ulovligt? Man vidste aldrig rigtig hvad man fik og hvordan kvaliteten var, så ofte måtte man hente flere versioner.

Film var straks værre, for de kunne tage timer at hente, og hvis der lige gik knude på internettet, var alt tabt. Så var det bare at starte den forfra. Man skulle gerne huske at sætte downloadet i gang aftenen inden man skulle se den.

Kilde: reddit.com

 

Filmruller

Når man tog et billede, havde man én chance, for man skulle jo spare lidt på filmen. Man havde ingen ide om hvor godt billedet blev, før man havde brugt hele rullen, afleveret den til fremkaldelse og havde hentet billederne. Ville du have flere kopier? No problem, der var jo en fiks lille lomme i den kuvert billederne kom retur i, hvor negativerne lå.

Kilde: pixabay.com

 

Engangskameraer

Rigtig smart når man ikke ville sende familiens eneste kamera med ungerne på lejrtur. Billedkvaliteten efterlod ofte meget at ønske, med de virkede. Man brugte dem én gang, og så var de færdige.

Kilde: pixabay.com

 

Fastnettelefoner

Det var altså sådan vi fik fat i hinanden da jeg var barn. “Hej det er Sascha, er Maria hjemme?”. Man anede ikke om det var en klassekammerat eller en fra banken der ringede, og det var lidt spændende. En stor ulempe var, at telefonerne var stationære, så der var ikke noget med lige at snuppe en privat samtale.

Mine forældre havde telefon i soveværelset, som man kunne bruge hvis man ville tale i fred. Usmart var det dog, at hvis man løftede røret på den anden fastnet, kunne man høre samtalen. Det var nærmest en revolution da vi fik vores første trådløse fastnettelefon, bortset fra at vi aldrig kunne huske hvor vi havde lagt den.

Background photo created by asier_relampagoestudio – www.freepik.com

 

Overhead projektor

Et ordentligt skrummel på stativ og hjul, som lærerne altid trak rundt mellem klasselokalerne. Det var skidesmart! På et transparent stykke papir (plastik) kunne man lige gennemgå den seneste blækregning eller se et uddrag af en bog.

 

Wordart

Når man skulle lave en opgave i Word, var det bare om at få lavet en flot og fin overskrift. Mulighederne var uendelige, og set fra i dag, utroligt grimme.

 

Blanke CDer

“Skal vi lige brænde en CD til bilen?”

Hold kæft hvor var det smart. Hvor vi i dag har playlister, kunne vi dengang brænde vores helt egne CD’er med netop de sange vi gerne ville have. Og kopiere CD’er. Det var selvfølgelig knaldhamrende ulovligt, men alle gjorde det. Jeg havde til sidst en stor bunke ridsede skiver og jeg anede kun hvad der var på halvdelen af dem.

Kilde: Pixabay.com

 

Kasettebånd

Mens CD’erne er fra min ungdom, er kassettebåndene fra min barndom. Var man rigtig uheldig, spiste båndoptageren båndet, og så havde du båndsalat. Båndet blev aldrig rigtig det samme efter en gang båndsalat. Man kunne også optage sange fra radioen og kopiere bånd.

Da vi var børn, elskede min fætter og jeg at lege radio. Jeg havde en båndoptager med mikrofon, og så lavede vi vores egen radioavis med vejrudsigt.

Kilde: Pixabay.com

 

Game boy

De gav ro i bilen, og de var nemme at have med. De små grå kasser var spillene, og de første Game Boys var altså uden farver på skærmene. Lyden var monoton og vi elskede dem!

Kilde: pixabay.com

 

Discman

Et smart apparat til afspilning af de førnævnte CD’er. Ikke super praktisk, idet de faktisk var temmelig store og klodsede, men en klar forbedring i forhold til walkmans.

Kilde: Pitchfork.com

 

Amiga/Commodore


Inden Game Boys og Playstation, spillede jeg altså på Commodore og Amiga 500. Grafikken var latterlig, når man ser hvad vi har i dag, men jeg elskede det, og det var hvad vi havde.

Kilde: pixabay.com

 

VHS maskiner

Når det var lørdag fik vi ofte lov til at gå på tanken og leje en film. At det var svært for tre søskende at blive enige om én film, var en anden sag.

Jeg kan huske at min lidt vilde lillebror havde det med at putte ting i videomaskinen, og vi har både pillet strømper og toastbrød ud fra den.

Kilde: pixabay.com

 

Bånd og bog

Jeg elskede dette koncept. Man fik en bog og et kassettebånd i en pakke, og så kunne man se billeder og læse med, mens en oplæser læste historien på bånden. Der kom så en specifik lyd, når man skulle bladre i bogen.

Kilde: Netto

 

Tamagotchi

Når vi skulle overnatte et sted, eller havde glemt den der hjemme, måtte vores forældre fodre og pleje vores åndssvage digitale dyr. De var et megahit i en lang periode, og nogle havde flere på en gang. Min kusines var mega gammel, for hendes mor gad godt hjælpe hende. Min mor gad ikke, så hvis jeg glemte den der hjemme, var det bare ærgerligt. Så døde den, og man måtte starte forfra.


 

Ufolamper

De var hverken kønne, praktiske eller brugbare. De samlede støv, fyldte ad helvedes til, var grimme og lyste ikke ret meget. Af en eller anden grund havde mange alligevel en ufolampe. De kunne købes billigt i Bilka, og var noget værre kina-bras.

Share