21 September, 2023, 12:56

19 grunde til at jeg er småtræt af Fifa World Cup og 7 grunde til at jeg ikke er

Der er altid nogle fodboldglade mennesker der vil hade mig for dette indlæg, men sagen er at jeg har en kæreste og en bonus, der er svært glade for FIFA 18 -and i’m not!
Dette er et totalt “First world problems brokkeindlæg”, og det er mest for sjov, så tag det med et gran salt. Det varer godtnok lige vel lang tid, hvis man spørger mig, men det går nok. Vi har (for det meste) glade mænd, mens det står på.

 
Ting jeg er en smule træt af:

1. TV’et er konsekvent reserveret til fodbold, fra eftermiddag til sen aften.

2. ALT stopper for en fodboldglad mand, når kampene begynder.

3. Skal han ud med hundene? Det må vente til kampen er slut. Skal vores datter puttes? Det må vente til pausen.

4. Når bonus ikke er hjemme, er det mig der må lægge øre til kærestens fodboldsnak, som jeg ikke forstår et hak af.

5. .. Selvom jeg sidder og prøver at koncentrere mig om at skrive.

6. Men der er en noget forlænget svartid, hvis jeg taler til ham mens der er fodbold. Hvis han overhovedet hører det.

7. Men himmel og hav, hvis jeg ikke lige hører hvad han siger første gang.

8. Hver gang vi går sammen og møder en anden mand vi kender, lyder det cirka sådan her “Hej, hvordan går det? Nå, men så du kampen mellem blaaa bla blaaaa blaaaaaaaaaaaaaaaaaaa…”, mens jeg bare zoner ud.

9. Hele Ekstra Bladets forside er fyldt op med ting jeg hverken forstår eller finder vigtigt.

10. Spørgsmål som “Tror du at Kroatien eller Polen vinder i aften?”… Øhh…. How the fuck would i know?

11. Stod det til mange mænd, ville aftensmaden blive indtaget i sofaen, med et fokuseret blik på skærmen.

12. Her hjemme indtages den dog ved spisebordet (vi har ikke fået købt et sofabord endnu). Dog med TV’et kørende.

13. Jeg bliver altså bare vold-forskrækket hver gang han springer op fordi der enten var mål, næsten var mål, ikke var mål fordi spilleren var elendig, der var frispark, der var offside, der var straffe, nogen brændte et straffe, nogen brændte et frispark, eller fordi nogen filmer.

14. Voksne mænd der ligger på en græsbane, til en dagsløn der svarer til 5 årslønninger for en gennemsnitsfamilie, og HYLER over at en anden spiller har strejfet dem på låret.

15. Sene, “vigtige” kampe. I aftes hoppede jeg en halv meter, adskillige gange i løbet af kampen med Danmark og Whatever. I et boligkompleks med en lukket gård og tropiske lejligheder, kan man høre ALLE mænd der råber “JAAAAAA”, “NEEEEEEEJJJJ”, “KOM NUUUU” eller “HVAD LAVER HAN??” meget tydeligt, og jeg var ikke forberedt. Jeg havde endda ørepropper i.

16. Hvilke andre sportsgrene for folk til at larme så meget? Cykelløb? Nej. Le Mans? Nej. Fodbold er bare en larmesport.

17. Mit Facebook feed er FYLDT med nonsense statusopdateringer fra mænd.

18. Når mænd bitcher totalt over en eller anden spiller der er “åh så elendig”. Kan de gøre det bedre selv? I think not.

19. Selv min treårige datter er begyndt at ville se fodbold i tv.

 
De ting jeg synes er lidt søde:

1. Lyset i kærestens øjne, når en kamp er endt som han gerne ville have det.

2. Kærestes og bonus’ jubel, latter og fnis, når “de rigtige” scorer et mål.

3. Når en fuldvoksen mand sidder ude på kanten af sofaen i t-shirt og underdrenge, med store, runde øjne.

4. Synet af voksne mænd der står og jubler som små drenge.

5. .. eller sidder på jorden i skrædderstilling, fordi en kamp bliver vist på storskærm.

6. Når spillerne hyler som børn, fordi de har vundet en kamp.

7. Når voksne fans på stadion, krammer og hyler som børn fordi deres hold har vundet en kamp.

 

Til slut synes jeg at det er pissesynd at Danmark røg ud. Øv!

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.