Generelt producerer vi mennesker rigtig meget affald, og vi bruger mange kemikalier som i bund og grund ikke gør noget godt for naturen.
Når man lige tænker efter, giver det mening. Rengøringsmidler, opvaskemiddel, shampoo etc, der bliver skyllet ud med vandet. Så er der køkkenrulle, tamponer, karklude (som afgiver mikroplast) og affaldsposer som vi bruger rigtig meget af. Man synes måske ikke at det er så slemt, men tænk på hvor meget det bliver om året – og tænk på hvor mange familier der har samme forbrug.
Det er faktisk ikke fordi det kræver en urimelig indsats at skåne miljøet lidt hist og her. Jeg har fundet nogle af de ting som man lettest kan udskifte uden at lide de store afsavn, men som stadig vil være en stor “lettelse” for miljøet.
Køkkenrulle til 59kr
Du vasker jo alligevel tøj, hvorfor så ikke også vaske køkkenrullen og bruge den igen? Denne køkkenrulle kan vaskes mange gange, og dermed bruges igen og igen. Der er 20 ark i rullen, og hvert ark kan vaskes op til 85 gange – det er altså meget køkkenrulle der spares dér. Arkene har desuden en langt bedre sugeevne end den traditionelle papirs-køkkenrulle.
Opvaskebørste til 44kr
En opvaskebørste er helt uundværlig, men det er ren plastik. Denne version er helt biologisk nedbrydelig, og den er lavet af materialer der miljøbelaster mindst muligt.
Pølleposer til 32kr
Os der har hund, ved godt hvor mange pølleposer vi bruger om dagen. Jeg har to hunde, og hver hund skider cirka 2 gange om dagen. Plus de ekstra lorte, bliver det cirka 5 poser om dagen. Det er altså 1825 plastikposer OM ÅRET! Shit.
Disse poser er biologisk nedbrydelige, og forsvinder efter cirka 40 dage, hvor det tager år at nedbryde almindelige plastik-pølleposer. Det betyder dog ikke at de bare skal smides i naturen.
Skurebørste til 44kr
Ræk hånden op hvis du har en af de der grimme, farvede skuresvampe i dit hjem. De er nogle rigtig skurke. De udleder mikroplastik i vandet, som ikke kan filtreres i rensningsanlæggene. Dog er disse Ecoconut skuresvampene er nedbrydelige, og indeholder ingen plastik – ikke engang i indpakningen.
Karklud til 38kr
De traditionelle farvede karklude er lige så store syndere som skuresvampene. Selvom man tror at man gør miljøet en tjeneste ved at vaske dem og bruge dem igen, udleder de masser af mikroplastik i vandet. Alternativet er dog enkelt – brug disse klude, eller køb nogle i bomuld. Selv har jeg faktisk disse, og en stak lækre bomuldsklude som min mors kollega har hæklet (eller strikket – jeg kan ikke lige se forskel). De kan vaskes mange, mange gange og de suger mere end de almindelige (grimme) vaskeklude.
Affaldsposer til 109kr for 100stk
Uh – affaldsposer bruger vi rigtig mange af. Disse affaldsposer er af Københavns Kommune, kåret som den mest miljøvenlige pose. De er dyrere end de traditionelle plastik-affaldsposer, men jeg synes at det er den bedre samvittighed værd.
Fryseposer til 25kr
100% komposterbare fryseposer – det er sgu da sejt! Derfor kan du blot smide dem i bioaffald eller din egen kompostbunke, og så nedbrydes de 🙂
Sugerør til 73kr for seks stk
Det er ikke for sjov at EU gerne vil forbyde engangsservice og sugerør af plastik. Jeg har selv en lille, sugerørs-glad pige, og derfor investerede jeg i disse metalsugerør. Man kan måske forestille sig at de ikke er behagelige at drikke af, men her hjemme er de blevet taget rigtig godt imod. De er superholdbare og med en pakke eller to, har du sugerør for livet. Det lille knæk gør dem lette at drikke af, og de ryger bare i opvaskeren efter brug. Desuden indeholder de ikke problematiske stoffer, som plastiksugerør kan gøre.
Tandbørste til 22kr
Tandbørster er noget der forholdsvis ofte bør udskiftes, ifølge “de kloge”. Det bliver dog til temmelig meget plastik på sigt. Disse tandbørster er de mest miljøvenlige der findes, og de er godkendt af tandlægerne selv. Håndtaget er lavet af “panda-venlig” bambus. Jeg har selv udskiftet min tandbørste med sådan en, og jeg elsker den.
Tandpasta til 69kr
Denne tandpasta er økologisk, cruelty free, vegansk og indeholder ikke mikroplastik, flour og problematiske, allergifremkaldende stoffer. Den leveres desuden i et glas, hvilket sparer en del plastik.
Tamponer til 28kr
Disse tamponer er helt fri for pesticider, blegemidler og klor! De er desuden lavet af GOTS certificeret økologisk bomuld i stedet for viskose eller absorberende plastik fibre.
Bind til 28kr
Bind og tamponer bruger vi let rigtig mange af, og det ér meget plastik. Disse er svanemærkede, GOTS certificerede og allergitestede hos Allergy Certified. De indeholder slet ikke plastik.
Jeg selv, bløder meget lidt, så jeg bruger hjemmesyede bind af bomuld, men det er ikke for alle – det ved jeg godt 🙂
Opvaskemiddel til 32kr
Dette er også noget jeg bruger en del af. Denne opvaskemiddel er biologisk nedbrydelig, allergivenlig, vegansk og cruelty free. Den er lavet af naturlige, plantebaserede ingredienser og selv emballagen er lavet af genbrugsplast.
Shampoo bar til 33kr
Det skulle lige tage et par hårvaske for håret, at vænne sig til denne shampoo-bar – og shampoo-barer generelt, men så skulle de fungere supergodt. Og man kan roligt sige at det ikke bliver mere emballage-frit. Den er vegansk, cruelty free og indeholder ikke parabener og skidt som kan skade både krop og miljø.
WC rens til 49kr
WC rens er som regel noget virkelig krads noget at have med at gøre. Denne WC rens indeholder ikke mikroplastik, klor, fosfater og konserveringsmidler og er 100% biologisk nedbrydelig. Emballagen er desuden fremstillet af genbrugsplastik.
Bruser til 123kr
Denne bruser bruger kun halvdelen af den mængde vand, en normal bruser bruger – uden at det kan mærkes. Fordi bruserhovedet blander vand med luft, vil det ikke føles som om man bruger mindre vand – og så er den virkelig billig. Denne bruser står uden tvivl på min “køb i januar 2019-liste”!
Optændingsblokke til 32kr
Optændingsblokke indeholder ofte rigtig grimme ting, der hverken er gode for dig eller for luften generelt. Men de kan altså få’s uden snavs i. Disse er biologisk nedbrydelige som de er, hvilket man ikke kan sige om dem man normalt bruger.
Engangstallerken til 6kr stk
Jeg var for nyligt til et arrangement hvor de brugte disse, og de er simpelthen så lækre. De holdt fint til dressing og andet fedtet mad (veganske burgere i dette tilfælde). De lavet af palmeblade, og kan holde til at blive vaskes let.
Mundskyl til 187kr for et års forbrug
De miljø-, og økonomivenlige mundskyl-tabletter er billigere end normal mundskyld, og sparer både din mund og vores vand for grimme ting. Fri for fluor, kemikalier, allergener, mikroplastik. Peta-godkendt, Cruelty-Free og Vegan, alle etisk-baserede naturlige ingredienser.
Skriv et svar