2 December, 2023, 21:01

4 vilde huse der er til salg lige nu, og som ingen af os har råd til #1

Selvom jeg dårligt har råd til at få lavet min cykel, må man gerne drømme! Det føles skønt, og jeg elsker at kigge på store, fantastiske huse, som aldrig i livet får råd til. Trøster mig med at det ikke er mig der skal gøre rent.

The Sherman Fairchild Mansion til 231.920.500kr

Dette mansion som ligger lige ved Central Park i New York, er ikke mindre end 877 kvadratmeter stort, og er bygget i 1940. Det har fem soveværelser, seks badeværelser og er altså, sorry to say, et glimrende eksempel på at penge og god smag ikke altid går hånd i hånd. Det kunne uden tvivl blive voldsomt fedt, og den anonyme facade og trapperne, er altså det pæneste ved resten af huset. Hvad det vil koste at renovere og gøre pænt, tør jeg ikke tænke på.
Køb det HER!


 
 

The “Bubble Palace”

The Bubble Palace (eller Bubble Hell) som er beliggende i Frankrig, er 1200 kvadratmeter stort, og rundt over det hele. Om der er helt lige vægge i bebyggelsen, er svært at sige. Men i det mindste er der en rimelig nice pool med en helt OK udsigt. 10 soveværelser og 11 badeværelser. Det er bygget i 1997 og for mig, minder det mest om en eller anden forlystelse i BonBonland. Kønt? Nej! Dyrt? Uden tvivl. Det er så dyrt, at prisen ikke er oplyst – det kan umuligt være tegn på andet end at det er svinepissedyrt!
Køb det HER!


 
 

Willow Creek Etancia til 861.419.000kr

Denne smukke ranch i Californien er noget helt virkelig vild. Den har 4 soveværelser og syv badeværelser (makes sense? Nope), og MASSER af plads. Hold nu kæft. 31 hektar land eller 311.607 kvadratmeter. Kæmpe stalde, smukke haver, privat sø, pool, urtehave og… Ejmen stik mig noget WiFi (og en milliard kroner) og vi ses aldrig!
Køb den HER!


 
 

Sunset Ridge til 165.326.185kr

I Colorado, Usa ligger dette fabelagtige vidunder på knap 1100 kvadratmeter med hjemmebio, motionsrum, spa og BJERGE OVER ALT. Det er bygget i 2014, har 7 soveværelser og otte badeværelser (hvorfor har alle de dyre huse, flere badeværelser end soveværelser?).
Køb det HER!

Share