9 June, 2023, 15:16

Alt det fede og ufede ved efteråret

Jeg elsker lister. Mange elsker lister. Derfor havde jeg lige brug for at lave en liste.

Jeg elsker også sommer. Jeg er knap så vild med efterår, for det betyder at der er skidelang tid til det bliver sommer igen. Men hvis jeg absolut skal finde nogle fordele ved efterår – og det skal jeg, for vi skal jo være positive – så kommer de her.

Hvad jeg elsker ved efteråret

– Vi behøver ikke stresse over at barbere armhuler, for vo flasher dem ikke længere.

– .. jeg har været rimelig chill omkring min kropsbehåring i år, men nu er jeg even more chill.

– Der er lidt mere kluns at lege med, når man sammensætter tøj om efteråret. Hvor sommeren nærmest var for varm til andet end shorts og en top, eller en enkel kjole, er det nu, vi kan “gå amok”. Og heldigvis er moden med os, for vores skønne kjoler og dejlige kimonoer, kan vi nu bruge med lange bukser indenunder. Yay!

– Ingen sved på overlæben!

– Make-up’en bliver hvor den skal, og glider ikke af fordi du sveder i hele skallen.

– Håret fedter ikke nær så hurtigt, og bliver ikke konstant svedigt.

– Pyjamas og nattøj. Fabelagtige, matchende sæt, kan nu bæres igen uden at man omkommer af varme (Se hvor meget lækkert, ASOS har HER)

– Man orker at have sex igen, fordi det ikke er så skidevarmt at man sveder allerede inden man får tøjet af.

– Man vågner ikke længere med sol lige i ansigtet, kl.07.15

– Man har ikke den samme FOMO (Fear of missing out) over at være indendørs på arbejde hele dagen. Det regner alligevel, så who cares.

– Kage… Efterår og regnvejr, kalder på kage.

– .. og ingen kan se vores nye kage-deller.

– Man skal selvfølgelig stadig bruge en ansigtscreme med solfaktor, men chancen for at blive skoldet er allerede forsvindende lille.

– Der er ikke længere sand allevegne, fordi man ikke længere går på stranden.

– .. med mindre man har små børn, så er der altid sand med hjem.

– Græsplænerne er tilbage i deres smukke, grønne farve.

– Man har ikke længere kronisk spændingshovedpine af at knibe øjnene sammen mod solen.

– Vi skal ikke tvangsdrikke hvad der føles som 14 liter vand om dagen.

Hvad jeg IKKE elsker ved efteråret

– Éns tan er med hastig fart på vej tilbage til gennemsigtig.

– Det er mørkt når man vågner kl.07.15.

– Våde fødder fordi man stadig går i “sommersko”.

– Champions Leauge.

– Savner bare varmen!

– Vil ha’ bare ben…

– Vi nærmer os vinteren, og dermed elektrisk hår, juleræs og røde næser.

– Kagedellerne…

– At man ikke længere har det som om man bor i en småkedelig version af L.A. This is Denmark, og det er gråt as fuck igen.

– Jakker og frakker fylder ad helvedes til i skabe og på knager.

– .. det samme med fodtøj.

– Blæsevejr.

– .. og al det fnullerhår der går løs når det blæser, og kilder i ansigtet.

– Snot og forkølelse.

– Fugtige hundemaver der skal tørres hver gang de har været ude.

– Man begynder at småfryse. Gud hvor jeg hader at småfryse.

– Vejret er drøn-utilregneligt om efteråret.

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.