Derfor bruger jeg cykelhjelm selvom jeg ligner en ogginok

Debatten om cykelhjelme, er rimelig ongoing, og det med god grund.

Jeg er født og opvokset på landet. De gange jeg har cyklet i et rigtigt lyskryds som barn, kan tælles på ganske få fingre. Jeg boede i en flække, der egentlig bare var 9 huse på en vej, og en anden flække som dog var noget større, men som ikke havde én eneste lyskurv. Gadelamperne slukkede omkring midnat, og der var ikke særlig mange biler.

Da jeg så stod og var flyttet til København som voksen, var jeg ærligt talt hysterisk bange. Jeg har ikke kørekort, og havde derfor ikke rigtig lært trafikreglerne.

Det er imidlertid ikke mit manglende kendskab til trafikreglerne, der er den primære årsag til at jeg kører med cykelhjelm. Jeg ser bøvet ud, i know, men jeg tør simpelthen ikke andet. Jeg har tidligere skrevet en ret sarkastisk guide til at cykle i København, baseret på mine egne oplevelser.

Problemerne, tror jeg, ligger simpelthen i en kombination af følgende:

• små cykelstier til rigtig mange cyklister
• biler der er trætte af cyklister
• cyklister der laver alt muligt andet, når de cykler
• cyklister der har travlt
• cyklister der skider på færdselsreglerne
• cyklister der ikke tager hensyn
• cyklister med road rage
• generelt meget trafik i københavn, heriblandt en del tunge køretøjer som busser og lastbiler
• alt for meget vejarbejde
• cyklister der tilsyneladende dødsønske.
• Cyklister der kan blive usikre grundet alt det ovenstående

Jeg har imidlertid ikke noget dødsønske, og som ikke-hardcore Københavner-cyklist, der overholder færdselsreglerne og tager hensyn til mine medcyklister, føler jeg at jeg har mindst én lille nærdødsoplevelse om dagen. Jeg har oplevet så mange cyklister der, uden at give tegn, bremser midt i det hele, svinger ud foran én – igen uden at give tegn, og som kører over for rødt. Cyklister der gerne lægger sig helt oppe i røven på dig, velvidende at trafikken er lumsk, for så at brøle eder og forbandelser når man er nødt til at bremse fordi en anden cyklist bremser.

Alt ovenstående, taget i betragtning, gør at jeg tænker følgende:

• min datter skal ikke have en hjerneskadet mor
• min datter skal ikke have en død mor
• min datter skal lære at man altid kører med cykelhjelm, og sådan er det
• min kæreste skal ikke have en hjerneskadet kæreste
• min kæreste skal ikke have en død kæreste
• mine forældre brugte i omegnen af fem år på at skabe mig. Min far har kun mig som biologisk datter (men har heldigvis 3 skønne bonusbørn), og min mor har to mere. Men de brugte FEM ÅR af deres liv på at skabe et barn. Mig. Skal jeg ikke værne om det? Skal jeg virkelig risikere at smadre deres liv, fordi jeg ser lidt bøvet ud med cykelhjelm? De fortjener ikke en hjerneskadet eller en død datter, hvis det kunne have været undgået ved at jeg bruger hjelm. Hell no!
• jeg gider ikke være hjerneskadet
• jeg gider ikke dø
• jeg gider ikke vansires i hovedet eller ansigtet, fordi jeg ikke ville se dum ud med hjelm.