12 December, 2018, 18:42

Derfor føles impulskøb så skønt, og sådan stopper du dem

Shopping kan være et stort problem, for vores bankkonti. Nogle er gode til at kontrollere deres trang til at købe, mens andre ikke kan modstå impulsen, og dermed ender med at købe ting, de i bund og grund, ikke har brug for – eller råd til.

En undersøgelse fra 2012, viste at canadiere i gennemsnit brugte hvad der svarer til over 17.000 danske kroner, om året, på impulskøb. Et andet studie fra 2014, viste at 75% af alle amerikanere, impulskøbte ting, mens 10% af dem, brugte mere end 5.900kr på ét enkelt impulskøb. Et helt trejde studie fra 2014 viste at trangen til impulskøb første til at 52% af indbyggerne i Thailand, 48% i Indien og 44% i Kina, købte ting, de ikke havde brug for.

Så hvorfor tager man disse lynhurtige beslutninger, om at købe ting, de ikke har brug for?

Ryan Howell, professor i psykologi på San Francisco State University i Californien, fortæller at købe-impulsen, til dels er et overlevelsesinstinkt. Det stammer helt fra for maaaange år siden, da mennesket gik på jagt og samlede føde. Så man dengang noget, man ville have, tog man det – også selvom man ikke behøvede det, for chancen for at støde på tingen igen, var ikke stor. Hvis man ser noget, der snart er udsolgt, kan man sagtens få en stor trang til at købe det, for hvad nu hvis det er din sidste chance?

I dag, kan man købe mere eller mindre det man ønsker, hvis man altså har pengene – men alligevel tænker vi til tider stadig, som vores forfædre gjorde – specielt når det kommer til udsalg. Når vi ser et “50% rabat”-skilt, går denne ur-impuls i aktion. Det, hjernen ræsonnerer er, at hvis vi ikke slår til NU, kan netop denne ting, være væk for altid. Eller i det mindste, den gode pris.

En anden grund til, at folk impulskøber ting, er at det får dem (os) til at få det godt. Scott Rick, der er assisterende professor i marketing på University of Michigan, har fundet ud af, at “retail therapy” faktisk er en ting. Shoppeterapi, kan virkelig løfte humøret hos folk der er nede, og gøre dem gladere, fordi får dem til at føle, at de genopretter en hvis kontrol over deres liv.

Det er det, at tage valget mellem at købe noget, eller ikke at købe noget, der gør at folk føler, at de har mere kontrol. Valget må dog være lidt svært at træffe, og udfaldet skal være dejligt. Det er altså ikke nok til at gøre folk glade, at købe WC papir og rugbrød. Det skal være noget ekstra lækkert. Så med mindre du overtrækker dit kreditkort totalt, og sætter sig selv i gæld, kan shoppe-terapi altså være god mod nogle nedture. Har du ikke råd til at gå ud at shoppe, foreslår Rick at man flytter rundt på møblerne i dit hjem, eller sorterer i sine ting, og giver det der skal ud, til velgørenhed. Disse ting, kan nemlig også få folk til at få det bedre.

Der er også lavet undersøgelser, for at finde ud af om det påvirker din købe-beslutning, at røre ved den ting du overvejer at købe. i 2003 udsendte statsadvokaturet i Illinois, USA, et skriv omkring jul. Deri advarede de kunderne, og bad dem være forsigtige med at tage ting i hånden, som de overvejede at købe, idet det kunne tilskynde dem til at købe varen. Det var en noget speciel, offentlig servicemeddelelse, men undersøgelser har altså indikeret at når man rører ved varen, øges følelsen af ejerskab.

Så snart man føler det mindste for en ting, føler hjernen allerede at man ejer tingen lidt. Det er her, tabs-aversion kommer ind i billedet. Tabsaversion handler om, at folk ikke kan klare at miste ting eller penge, og det kan være svært at “give slip”, uanfægtet at du måske hverken har råd til, eller brug for tingen. Dette er blandet andet også grunden til, at folk bare MÅ eje den bil, de har været ude at prøvekøre, eller hvorfor det kan føles så forfærdeligt at blive overbudt i f.eks. et huskøb.

Det er også tabsaversion der får folk til at tage en hurtig beslutning, og byde 10, 30 eller 50.000kr mere på et hus, selvom det måske ikke er drømmehuset. Tanken om at miste huset til en anden, for hvad nu hvis der ikke er et andet hus, der er lige så godt?

Modstå

Men kan man så modstå de naturlige instinkter? Med lidt disciplin, er det muligt. Ryan Howell foreslår, at man venter 24 timer før man tager en købsbeslutning, store som små. Man skal selvfølgelig kigge på, om her er tale om et potentielt impulskøb, eller et køb af noget som man faktisk har brug for.

– Tag et billede af tingen, og hvis du stadig vil have tingen, dagen efter, kan du købe den hvis du har råd. Der er dog en temmelig stor chance for, at dit behov for varen, er dampet lidt af, eller helt glemt, i mellemtiden.

– Begynd at betale med kontanter. Når du ser pengene, du skal skille dig af med, fremfor bare at bippe kortet, er der større chance for, at du vil nøjes med at købe ting, du har brug for.

– Laver en liste (vi ææælsker lister) på et stykke papir, i et Excelark eller i en notesbog, hvor du noterer alle de køb du har foretaget, men faktisk ikke havde brug for. På den måde, kan du sidst på måneden, se hvor mange penge du har brugt på ting, der ikke var nødvendige.

– Et af dine yndlingsbrands holder lagersalg – men mangler du egentlig noget? På lagersalg og store udsalg, har man tendens til at slå hjernen fra, og mange ender med at komme hjem med ting, de kun får brugt få gange, eller aldrig. Modstå fristelsen, og lad være med at tage af sted. Hvis du ikke kan modstå, så lav en liste over de ting du faktisk mangler, f.eks. et par basisbluse og en ny sweater – på den måde, går du mere målrettet efter de ting, du nu ved, du har brug for.

– Lav en lille test; forestil dig, at du på Facebook, så netop den ting til salg, du overvejer at impulskøbe. Samme pris og stand – ville du købe den? Hvis nej, så lad være med at købe den nu.

– En anden lille test; Lad os sige at du står og kigger på en vase til 250kr. Forestil dig, at en fremmed kommer op til dig, med vasen i den ene hånd, og 250kr i den anden hånd. Du må vælge en af tingene, enten varen eller pengene. Ville du (ærligt) vælge varen, så vil du virkelig have den. Vælger du derimod pengene, vil du nok ikke helt have varen, så meget som du måske lige troede.

– Udregn din timeløn (efter skat) nu og her. Skriv det ned i din telefon, hvis du er glemsom. Når du så står i en butik, og overvejer at købe noget, du måske ikke helt har brug for, så udregn hvor mange timer, du skal arbejde for at tjene penge til den ting. Er den disse timer værd?

Brug for en hånd, til at spare sammen? Så se disse 7 kreative metoder til en opsparing.

Share

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.