10 June, 2023, 22:02

Disney springer ud i et spændende samarbejde med TOMS

Vi husker alle, Askepots glassko – heldigvis er denne nyhed, noget mere behagelig at have på. Disney har nemlig lavet et samarbejde med TOMS (ikke chokoladefirmaet, men dem der laver sko). De har sammen lavet en forårskollektion, som er enhver Disneyfans våde drøm. Det bliver en limited edition kollektion, med nogle af de gamle Disneyprinsesser. Sorry, Elsa og Anna – men det her er altså noget andet.

I kollektionen indgår 30 styles, til kvinder og børn. Den består af de dejlige og behagelige TOMS sko, og solbriller.

Tegningerne på skoen, kan dateres tilbage til midten af 1930 og 1959 hvor en gruppe unge, talentfulde kvinder, arbejdede på at bringe liv og farve til Disneys tegnefilm. Det er disse kvinders illustrationer, der har skabt vores elskede, gamle Disneyklassikere, som vi stadig elsker i dag. Disse kvinder er aldrig blevet hyldet for deres fantastiske arbejde – og det skal de nu.

TOMS designere gravede gennem Walt Disneys arkiver, for at finde de originale tegninger – skabt af de, for os, ukendte kvindelige kunstnere.

Specialkollektionen udkommer først med Askepot og hendes muse-venner d.21. juni, efterfulgt af Tornerose og hendes fe-gudmor d.19. juli, og sidst men ikke mindst, Snehvide og de syv små dværge d.23. august.

Kollektionen har desuden et velgørende formål, da salget støtter et godt formål. Priserne vil rangere fra 65 til 75 dollars for damesko, fra 49 til 59 dollars for børnesko, 170-190 dollars for damesolbriller og 90 dollars for børnesolbriller. Men hey, en rigtig Disneyfan, vil gerne betale den pris 🙂

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.