Det er ikke hverken nemt eller belejligt at klæde en baby ud til halloween. Ansigtsmaling er ikke lige det man har lyst til, og da de små alligevel kun kan ligge på maven, er det begrænset hvad de kan klædes ud som. Dette kostume er rimelig billigt, nemt at lave og det er en stensikker vinder – så meget at mine billeder af Trille bliver delt internationalt, hvert år omkring halloween. Benene er sat fast med trykknapper, så baby stadig kan sidde i sin autostol eller barnevogn, uden at man skal skifte tøj.
Jeg brugte:
Sort body (H&M)
Sorte strømpebukser (H&M)
Hårbånd (H&M)
Trykknapper + værktøj (Stof2000)
Bamse/pudefyld (Stof2000)
Lidt grå filt (Stof2000)
Goggle-eyes (Tiger)
Sådan:
1. Klip benene af strømpebukserne og fyld dem med bamsefyld, så de ligner ben så meget som muligt.
2. Luk dem evt med et par sting.
3. Sæt to han-trykknapper på bodyen, og to hun-knapper på benet, så de kan trykkes af og på.
4. To ben på hver side er nok, så kan bebs stadig bevæge sig.
5. Klip et kors i filt, og sy eller lim det på ryggen af bodyen.
6. Montér store goggle-eyes på hårbåndet, og så er du good to go.

Skriv et svar