At være mor, kan være en dans på roser, eller en apatisk galop henover en kaktus-mark, fyldt med landminer. Man tror man ved, inden man får børn. Men det viser sig at man ikke vidste en skid. Fra at livet handler om dig, og hvad du vil, handler det pludselig om, hvad dette lille, ulogiske og til tider totalt irrationelt tænkende mini-individ, vil og ikke vil. At en lille verden kan bryde sammen, fordi hunden ikke må fodres med farvekridt, eller fordi man altså ikke kan gå i vuggestue, kun i ble og gummistøvler – det ved man ikke, før man står i det. Men vi elsker jo vores lille bæster uanset hvad. Det er jo slet ikk’ det.
Du ved at du er mor når…..
Du i stedet for at løbe væk fra opkast, løber du mod det.
… og griber det.
Du kan for nå mere på 9 minutter, end mange når på en hel dag.
Din “Happy Hour”, er ikke halv pris på drinks på LA Bar – det er den time der går mellem dit barn går i seng, og du selv går i seng.
En tur i Netto alene, er en mini-ferie.
Du kan føle at du er i himmelen og i helvede på samme tid.
Du kender tre niveauer af fysisk smerte: smerte, mega-smerte og at træde på en legoklods (eller en stikmosaik-dut med spidsen opad).
Du kan høre et nys, midt om natten, gennem lukkede døre, to værelser væk, mens din mand snorker som en bjørn med astma.
Du vil hellere sove, end have sex.
Et 15-minutters bad, med låst dør, ALENE, føles som en tur i spa.
Du ved hvad KS, UK, MG, MME, MM, JM, NF, MD, VG, DP, VJ, BH GU, FG, MA, AKS, SA, og PKS betyder.
Lige så ubelejlig en lort kan være, lige så længe ventet og velkommen, kan den være.
Du har ingen problemer med at tisse med publikum på.
Du kan endda lægge en lort, mens du synger “hjulene på bussen”, tørrer snotnæser og laver en mental indkøbsliste.
Du kan bruge vådservietter til at rengøre ALT. Man kan sagtens tørre køkkenbord af, eller pletvaske gulvet med dem.
Du kan snige dig ud af et børneværelse, uden om puslespil, LEGO og legemad, med større snilde end en elitesoldat – men ingen ser det.
Du lader som om du skal skide, bare for at få 10 minutter alene, bag en låst dør.
Du har et hemmeligt slik-lager som kun du ved hvor er, fordi du ikke gider dele alt med resten af familien.
Du kan starte samme maskinefuld tøj, flere gange i flere dage i træk.
Du nyder de 23 sekunder hvor AL tøj er vasket.
Du tager dig selv i at sidde og glo på at karaktererne fra Ramasjang sover, selvom ungerne har sovet i mindst en halv time.
Du kan sagtens lave morgenmad, tørre hår og rydde op samtidig.
Bad, er ikke en menneskeret. Det er en luksus. Vi har jo desuden vådservietter.
Tørshampoo er din ven i nøden, grundet ovenstående.
Når du endelig lægger makeup, tror ungerne at i skal til fin fest.
Hvis du ikke skifter toiletrullen, bliver den ikke skiftet.
Du kan holde en lort inde, i adskillige timer.
Du har en app til at fjerne bumser på billeder, men bruger den til at fjerne bussemænd, rivemærker, buler og indtørret snavs på billeder ungerne.
Du kan de fleste sange, fra serierne der kører på Disney Junior.
Du kan begynde at ærgre dig over at du aldrig får set afslutningen på det afsnit af Dora The Explora, som du har set 7 gange. Mon Dora, Boots og toget, klarede den til chokoladebjerget?
… mens du mumler “ja, du er et kort – vi har fattet det”…
At spise et måltid mad som stadig er varmt, er en luksus.
Du kan have dybe, seriøse og meningsfulde samtaler om hvilke madkasser der er bedst, og hvilke rygsække der er mest slidstærke.
Du mumler “så gør jeg det selv”, mindst én gang om dagen.
Du kan skifte en ble i mørke.
Du kan blive ovenud lykkelig over en længe ventet lort.
At købe gummistøvler, er ikke “bare” at købe gummistøvler.
Du har et helt Pinterest board, fyldt med fine børne DIY’s, du aldrig får lavet.
Du redder dine børns liv, hver eneste dag. I hvert fald i deres verden.
Der er ikke længere noget underligt i at lugte til en andens numse.
Du synes at det er lidt tarveligt, når fremmede ikke vinker tilbage til dit barn.
Du bruger flere penge på pletfjerner end på makeup.
Du er vant til afbrudt søvn.
… men forstår udemærket, hvorfor søvntortur er så forfærdeligt.
Kaffe er til gengæld en menneskeret.
… men du finder ofte en daggammel kop kaffe i mikroovnen, fordi du glemte den efter den trejde genopvarmning.
Du har 14.639 billeder på din mobil – primært af dit eget yngel.
Du vil hellere have hjælp med vasketøjet, end have blomster.
Du kommer af sted med de mest utrolige ting i bunden af din taske – selvom dine børn ikke er med.
… men til gengæld er der altid ét eller andet spiseligt, nede i dybet.
… eller noget klistret.
Du har febrilsk ledt efter dit dankort i tre timer, og fundet det i en Totte-bog.
Du husker at købe figenstænger og vådservietter, men glemmer tandpasta og vaskemiddel.
Du kan op til flere børnesange i søvne.
Du har en kasse, propfyldt med tegninger, perleplader, filtpuder og udefinerbare ting i trylledej.
Du laver lige så ofte mad i et legekøkken, som i dit eget køkken.
Du ÆÆÆÆÆLSKER trækager og mudder-is. Mmmmm! En mere tak.
Din opfattelse af luksus, er når manden tømmer opvaskeren.
… og du går nærmest i bro af glæde, hvis han har støvsuget af eget initiativ.
Du bliver lykkelig hvis ungerne får en ny bog – for du har allerede læst alle deres nuværende bøger 34 gange.
Du havde aldrig forestillet dig, at et “nej” til shorts i februar, kunne være jordens undergang.
Selvom du har en sofa, er du den eneste der næsten aldrig sidder i den.
Du har i dén grad lært, vigtigheden i at vælge sine kampe.
Du kan ikke huske, hvorfor du var træt, inden du fik børn.
… og tænker dit, når folk uden børn, beklager sig over træthed.
Du har endda svært ved at huske, hvad du lavede i din fritid, inden du fik børn.
Negleklip på et barn, er noget man skal tage sig sammen til – og altid glemmer.
… hvordan fanden kan de også vokse så hurtigt?
Uden at blinke, bruger du 900kr på vinterstøvler i størrelse 24, og 1100kr på en flyverdragt i størrelse 3år, men vrider dig over at bruge 250kr på et par nye bukser til dig selv.
… og din egen jakke kan da godt lige klare en fjerde vinter, ikke?
Du har en snack med, når du henter dem i institutionen – og ved udemærket godt at det faktisk er “kom nu med-bestikkelse”.
Skærmen på din iPhone er altid fedtet.
… og iPaden er enten flad for strøm eller optaget.
Du tænker, at SÅ svært kan det da vel heller ikke være at klippe hår.
… og tænker “fuck”, når du indser, at det var svært.
Du elsker de små fødder. De bløde hæle og de små tæer.
Du glæder dig til børnene bliver en smule større – men ønsker stadig at stoppe tiden.
Du har for længst vænnet dig til at tjekke lommer for fjer, sten og pinde.
… og du har for længst lært ikke at tømme lommerne og folde opsmøg ud, ud over gulvet. (sand).
Duften af dit barns hår, får cellerne i din hjerne til at eksplodere af kærlighed.
Du kan stoppe op midt på gaden, med hjertebanken og gråd i øjnene, ved tanken at der skulle ske dit barn noget.
Nogle gange, kan du slet ikke være i din krop, af bare kærlighed.
Du smiler opmundrende til andre mødre med besværlige børn, og jubler indvendigt når de smiler tilbage og vender øjne over deres egne umulige unger.
Du vender øjne når folk uden børn, synes at det er SÅ synd for dem selv, at de skal op kl.7. For dig er det luksus.
Nogle gange, glæder du dig ligefrem til at komme på arbejde.
… men savner dit barn, halvvejs igennem dagen.
Morgenånde er slet ikke fæl, når den kommer fra din egen pode.
Du føler at du pakker lige så meget som til en ferie, selvom i bare skal i legeland.
Du har grædt af udmattelse.
… og af glæde.
… og forsøgt ikke at grine apatisk, når dit barn er latterligt urimeligt.
Du tager dig selv i at gå og nynne introsangen fra Søpapegøjerne.
Du har stået alene i supermarkedet, og kørt indkøbsvognen frem og tilbage.
Det at komme ud af døren, kan føles lige så omfattende som en raketopsendelse.
Du har mere end én gang, tvivlet på om dine bryster nogensinde bliver erogene zoner igen.
Din Youtube startside er fyldt med Byggemand Bob og Sunny Bunnies.
Der er ikke det sted på din krop, som ikke er blevet kommenteret, peget på og spurgt til.
Du har ind imellem overvejet, om man kan sige op, som mor.
… men du ville ikke bytte det for noget i verden.
Skriv et svar