Jeg er ingen skønhedsguru, men når jeg finder noget der virker, så er jeg sgu ikke i tvivl.
Jeg har aldrig haft seriøse hudproblemer, men jeg var ikke superglad for min hud. Det helt optimale for mig ville være, hvis jeg ikke føler at jeg “behøver” foundation. Min hud var ikke decideret grim, men den var langt fra ensartet i tonen, jeg havde tendens til tørhed og rødme, og jeg havde næsten altid en maltrakteret bums som efterlod et mærke længe efter.
Det er nok de fleste pigers våde drøm at få perfekt hud, så da min gode veninde kom med denne, tog jeg gladeligt imod den.
Jeg har faktisk negligeret at rense min hud førhen. Jeg brugte et par (alkoholfri) wipes, og påførte min ansigtscreme – hvor stor en forskel kunne det lige gøre?
Når jeg endelig brugte rens, endte jeg med at få udslæt på begge sider af næsen, uden at vide hvorfor. Det viser sig at jeg har sensitiv hud, og at der ikke skal ret meget til for at udtørre den.
Sammen med denne Hot Cloth Cleanser fra Ren, fik jeg besked på at rense min hud med den i ET MINUT. Ikke mindre. Det anede jeg sgu ikke at man skulle.
Sagen er nu denne, at når jeg er doven og springer rens over, kan jeg se det på min hud indenfor et døgn. Den bliver ikke decideret uren, men den bliver ujævn, både i farve i struktur. Når jeg så går ud og renser, kan jeg seriøst se en forbedring indenfor meget kort tid. Altså timer. Min hud bliver øjeblikkeligt pænere OG jeg får færre bumser og hudorme. Min hud bliver også langt mere ensartet i tonen.
Jeg slår ikke ud af den, og den efterlader min hud ren, lækker og jævn. Og så er den vegansk. Den indeholder desuden ikke parabener, sulfater, silicone og farvestoffer.
Den er nem at bruge: Put den på tør hud, og masser den godt ind, i et minut. Derefter vaskes den blidt af med en varm, fugtig klud. Derefter er du klar til at påføre skintonic, serums og whatever du bruger 🙂
Den koster 240kr men er pt på tilbud til 189kr lige nu hos Nicehair!
Indlægget indeholder affiliatelink, men er ikke sponsoreret. Det er altså min ærlige mening om et produkt der er købt og betalt 🙂
Skriv et svar