2 December, 2023, 22:08

Video: Fenty Beauty Mattemoiselle Plush Matte Lipstick swatches

Jeg har FÅET produkterne GRATIS!

Af en eller anden grund, sender Fenty Beauty mig PR pakker. Jeg brokker mig ikke, men jeg er ikke sikker på hvorfor, og jeg gloede godt nok noget, da den første store holografiske boblekuvert kom med posten.

Hvis jeg ikke synes det er fedt, poster jeg ikke noget om det. Disse Mattemoiselle Plush Matte Lipstick synes jeg dog var super fede. Derfor besluttede jeg mig for at gøre noget nyt; at swatche dem.

Der er helt sikkert en million der er bedre til at swatche end mig, men derfor kan der jo godt være plads til mig, ikke?

Disse ti læbestifter udkom i december 2018, og farverne er helt nye.

Jeg er ikke den store modig-kat, der tør gå rundt med lilla læbestift – endnu. Nu har jeg dog kun mig selv at skyde skylden på, for jeg har både turkis, sort og lilla, blandt andet.

Jeg må indrømme at de er virkeligt pigmenterede, og de var fandme svære at få af armen igen. Desuden er de duftneutrale, hvilket jeg synes er et plus. Jeg kan slet ikke have når man kan smage sin læbepomade eller læbestift. Nej, kagesmag hører til i kager – fandme ikke i en læbestift! Fenty Beauty er desuden cruelty free. Og så er læbestifterne megapæne.

Share