Fødselsdag dengang vs nu

I dag fylder jeg 32, og i den forbindelse kom jeg til at tænke på hvor stor forskel der er på at have fødselsdag som voksen og som barn.

Mine ønsker er superkedelige; ønsker mig tilskud til en ordentlig vinterjakke (min datter har selvfølgelig nyt og halvdyrt vintertøj mens jeg har en fem år gammel jakke), og…… Ja, det ved jeg faktisk ikke…

Her er de forskelle JEG kan mærke nu vs da jeg var lille:

Ønsker

Dengang: ønskelisten var lang og ubehjælpeligt nedskrevet i hånden, suppleret af et Fætter BR katalog. De fedeste gaver var dem man kunne lege med med det samme.
Nu: Det kan være decideret svært at komme i tanker om ønsker. Enten er det ting der er så himmelråbende kedelige, svære for andre at købe eller alt for dyre. Tingene er ofte praktiske – en foodprocessor, en vinterjakke (eller tilskud til en) eller noget andet anvendeligt.

På dagen

Dengang: Det var smadderfedt hvis man havde fødselsdag en lørdag eller en søndag, for så kunne festen blive holdt på dagen. Jeg stod altid og trippede spændt, selvom jeg også havde det lidt stramt med at alle gæsterne kom for min skyld. Men én ting var sikkert; kjolen var fin og den franske fletning var lige i skabet (det var to – sorry). Den stod på boller og lagkage og den obligatoriske sang.

Nu:
Min kæreste “Hvad vil du lave på den fødselsdag?”
Mig “Æhh… Kan vi ikke bare bestille pizza?”
Ham “Ej, det er din fødselsdag, skal vi ikke tage ud at spise?”
Mig “Jeg synes det er for dyrt!”
Ham “Men det er din fødselsdag – desuden har vi et gavekort vi kan bruge…”
Mig “Okaaaaay”
Ham “Skal vi invitere nogen”?
Mig “Naaaah – det er jo bare min fødselsdag”

Om morgenen

Dengang: Man var så spændt at man nærmest ikke kunne rumme det. Lå bare og ventede på at de voksne skulle komme og vække én med flag og sang og gaver. Det var bare det fedeste at blive vækket med fødselsdagssang og pakker på sengen.
Nu: Kigger i skabet og konstaterer at vi har en halv pose (halvtørre) boller tilbage. Syltetøj, tjek. Smør, tjek. Og hvis de vækker mig før 6.30, kværker jeg dem.

Hilsener

Dengang: Det var så fedt at få breve med penge i fra mostre, onkler og andre familiemedlemmer som man ikke så så ofte.
Nu: Din Facebookvæg spammes med så mange hilsner at man ikke engang får notifikationer om dem alle, og man sidder og tænker “skal jeg svare dem alle enkeltvis, like deres opslag eller bare vente til i morgen og skrive en samlet tak til dem alle?

Sange

Dengang: Det var altid temmelig akavet når klassen eller familien skulle synge fødselsdagssang. Kan stadig huske mig selv på McDonalds med creppet hår og papkrone, mens min klasse sang fødselsdag efter vi havde været ude i fryseren og hente islagkage. Man nød det dog lidt alligevel – de sang jo kun for dig.
Nu: “INGEN FUCKING SANGE, FORTSÅET?”

De andre

Dengang: Man var ved at revne af stolthed når man fortalte alle at man havde fødselsdag. Det var så sejt – man kunne nærmest gå på vandet.
Nu: Folk er sådan “Guuuud, har du fødselsdag??? Tillykke!!!” og man er sådan: “Ja, tak, nå, men hvor kom vi fra?”

Selve alderen

Dengang: Årh mand, man var et helt år ældre. Pludselig måtte man lidt mere, og man var lige en tand sejere fordi man var et helt år ældre.
Nu: Man gider ikke se objektivt på hvad man har opnået i livet endnu, men man gider godt tænke på at man er ét år nærmere sin pensionsalder.