Mange af os har en masse små dippedutter som vi ofte bruger, men som ikke har nogen rigtig god plads. Så ender det i en kurv, et grimt glas, i en skuffe eller i en bunke, og så ender man med at bruge tid på at finde den ene dims man lige står og skal bruge.
Det var Jeff Sheldon træt af, så han har designet det lækreste organiserings-sæt til skrivebordet, køkkenet, entréen eller hvor du nu vil bruge det. Det lille møbel hedder Gather, og er designet ud fra et grid-system, sådan at man kan rokere rundt på tingene, næsten uden begrænsninger. Bunden er lavet af lækkert træ, og der er magneter på alle fire sider, så man kan sætte flere sammen eller sætte ekstramoduler på, så det passer til netop dine behov.
Det lille møbel har været på tegnebordet i hele tre år, og mange prototyper har været afprøvet, indtil det perfekte design er klar nu.
Priserne starter ved $109, altså omkring 700kr, og er et Kickstarter projekt hvis mål er opnået for længst, hvilket betyder at produktionen er en realitet.
Skriv et svar