9 June, 2023, 14:10

Gør dit hjem grønnere, med disse populære stueplanter

Jeg er ikke plante-professor. Overhovedet. Men jeg kan godt lide planter – specielt hvis de er nemme at passe. Her kan du se nogle af de mest populære planter, hvad de hedder og lidt om hvordan de skal passes.

Pilea

En rigtig Instagram-plante, også kaldet Kinesisk Pengeplante. Pilea har det bedst i en potte med hun i bunden, og de kloge siger at den helst skal vandes nedefra. Pileaen vil ikke have direkte sol, men den vil heller ikke stå for mørkt, så det er ikke den, du skal stille på badeværelset. Hvis den får brune pletter på bladene, er solen for stærk. Hvis den bliver slasket, skal den have mere vand. Pilea skal kun vandes en gang om ugen, så den er nem at overvande.

Et opslag delt af @swedishjungle den


 

ZZ planten (Zamioculcas Zamiifolia)

Zamioculcas trives bedst på en lys placering, men tåler ikke direkte sol. Jorden skal gerne være fugtig, men tåler alligevel en lille udtørring. Den vil dog absolut heller ikke finde sig i overvanding. Så rådner rødderne. Den har godt af lidt gødning, ind imellem.


 

Hjerteranke (Ceropegia woodii)

Hjerteranken findes i rigtig mange hjem, og med god grund. Den er pæn, fylder ikke alverden, og den er nem at passe. Hjerte ranker kan blive meeeega lange. De kan tåle at tørre ud, og skal kun vandes når jorden er tør. De skal som sagt hænge, og stænglerne kan nemt filtre sig ind i hinanden. De vil hellere hænge solrigt, end skyggefuldt. En nem og dekorativ plante der ikke kræver det store.


 

Perler på snor (Senecio herreanus, hihi)

En yndig plante, med et yndigt navn. Heldigvis ligner den ikke mande-numsehuller. Den er faktisk ret fin. den kan hænge ned, eller rulles sammen, eller bindes op. Perler på snor kan både trives i lys og halvskygge, men ikke i direkte sollys. Planten skal vandes og gødes regelmæssigt om sommeren, men tåler at tørre ud mellem vandingerne. Om vinteren skal planten vandes igennem ca. hver tredje uge og gødes sparsomt. Den kan godt lide kaktus-gødning.
Vigtigt at vide om denne plante er, at den ikke vil have vand på “perlerne”. Sæt den i en potte med hul i bunden og underskål, og vand den nedefra – og som sagt, ikke for meget. Gør du dette, skal du nok klare den!


 

Sommerfuglekløver.(Oxalis Triangularis)

Denne smukke, lilla kløverblomst, har du måske set ude i en have, for der vokser de faktisk også. Den er nem at passe, men formerer sig som en gal, så du skal “luge” lidt i den. Eventuelt tage stiklinger og give videre. Oxalis vil ikke tørre for meget ud, og får den ikke vand, bliver den slatten. Men så giver du den bare en gang vand, og så strutter den snart igen. Oxalis kan godt lide lys, men bladene bliver pænest, hvis den ikke står og steger, dagen lang.


 

Fredslilje.

Den her er nem. En perfekt begynderplante. Min egen erfaring var, at man vander den når den er splattet helt sammen. Så går der en halv time, og så strutter den som ny. Ej, den skal have vand når den begynder at se lidt træt ud, og så har den det fint. Man kan ofte få den i IKEA. Fredsliljen vil gerne have lys, men ikke direkte sollys. Hvis du slår fredsliljen, sådan helt ihjel, skal du nok gå over til kaktusser.

 

Bånddracaena (Dracaena Marginata)

Bånddracaena er et af de nemmeste indendørs træer at holde. Du husker den sikkert fra dit barndomshjem, eller fra kontorer og skoler. Den behøver bare vandes, når jorden er let tør. Svagt lyst og en placering med konstant samme temperatur, får Bånddracaena til at gro bedst.


 

Svigermors skarpe tunge (Sansevieria trifasciata)

Svigermors skarpe tunge er en gammel klassiker, som de fleste af vores forældre, sikkert har haft i deres hjem. Ikke desto mindre, er den blevet populær igen. Den vil gerne så direkte i solen, men kan stå de fleste steder. Den vil absolut ikke overvandes, så vand maks en gang om ugen. Den klan blive kæmpestor, så den skal løbende have en større potte, efterhånden som den vokser.

Et opslag delt af iranplants (@iranplantoriginal) den


 

Fingerfilodendron (Monstera Deliciosa)

Endnu et rigtigt Instagram-hit. Monstera har det bedst, når den ikke får direkte sollys, men vil gerne stå lyst. Den kan let overvandes, og den har bedst af at blive helt tør mellem vandingerne. Passer du din fingerfilodendron godt, vil den hurtigt vokse sig stor. Den kan godt stikke lidt af, og se lidt vild ud, når den gror ud i alle retninger. Du kan med fordel købe en mospind i eks. Plantorama, som du binder den op ad. Så vokser den flot opad, i stedet for ud til alle sider.

Et opslag delt af Ania B (@_ania_b_) den


 

Gummifigen (Ficus Elastica)

Denne meget trendy plante, stammer fra Amazonas. Allerede der, kan man nok tænke sig til at den kan blive temmelig stor. I sit naturlige miljø, bliver den op til 10 meter høj, så hvis du lader den vokse, kan den altså ramme loftet. Gummitræet vil ikke overvandes, og stå med vand i potten, men den har ikke noget imod at du glemmer at vande den lidt – faktisk er den ret hårdfør omkring udtørring. Ifølge have-siden.dk, vil gummifigen gerne stå i mørkere hjørner, hvor andre planter måske ikke vil trives. Den vil også gerne stå lyst, men ikke i direkte sol.

Et opslag delt af Tunas Kecil (@tunas.kecil) den


 

Spydplante (Sansevieria cylindrica)

Dennne plante, kender du nok fra IKEA. Den er i hvert fald solgt i stakkevis, til kun en slik. De vokser en del, og kan fås med farvede spiser (malet). Vand spydplanten regelmæssigt med jævn mængde vand, 1 gang hver 3. uge. Giv den mere plads, efterhånden som den vokser – ligesom så mange andre planter. De vil gerne stå i sol.

Et opslag delt af lauren w (@lw.flora) den


 

Guldranke

En guldranke er en nem plante at holde derhjemme. Den kan leve af høj luftfugtighed, men også nemt klare sig i tørre rum. Planten trives bedst et sted, hvor den får godt med lys, men den kan også sagtens leve i rum med sparsomt lys. Den kræver kun lidt vand, og bør kun gødes om sommeren. Den kan blive mægtig lang, og kan slyge sig op af mospinde eller hvor du ønsker det.

Et opslag delt af @phil.haddock den


 

Luftplanter

Disse er fede! De skal ikke plantes i jord, de kan bare ligge som de er. Man kan lime dem på et stykke træ, eller putte dem i en glaskugle, eller hænge dem op som de er. Forstøv med en smule vand, et par gange om ugen, og giv dem et vandbad i 2-3 timer, hver 2. uge. De er også sindssygt populære for tiden, og begynder at dukke op i blomsterhandlere.

Et opslag delt af Maddy Wardrop (@maddywardrop) den


 

Væddeløber (Chlorophytum comosum)

Væddeløberen kender du måske fra dit barndomshjem, eller fra vindueskarme, i de vinduer du går forbi. Den kan vokse helt vildt, ud til alle sider, og du kan tage skud fra den og lave nye planter. Den trives bedst på en lys placering, men tåler ikke direkte sol, og dens jord vil helst være konstant fugtig, men ikke overvandes.


 

Alocasia Zebrina

Der findes en del forskellige versioner af Alocasia, og de er alle smukke, med deres smukke, store blade. De holder af lune stuer, og er ikke glade for direkte sol. Alocasia vil helst ikke have knastør jord, og vil du gøre den rigtig glad, giver du den en omgang med vandforstøveren, ind imellem. Vil gerne vandes med vand der har stuetemperatur.

Et opslag delt af albert pang (@_albertpang_) den


 

Calatheaer

Der findes mange smukke arter af Calathea planten. Udover at den er luftfriskende, og at bladene er sindssygt smukke, kaldes Calathea også “den levende plante”, for de bevæger sig. Bladene lukker sig lidt sammen om aftenen, og åbner sig igen om morgenen. Det er altså ret godt at vide, for man kan godt blive lidt småforskrækket når man ser den bevæge sig ud af øjenkrogen. Calathea vil gerne have let fugtig jord, men der må ikke stå vand i potten. Giv den en omgang med forstøveren ind imellem, så bliver den glad.


 

Alocasia Amazonica

Endnu en plante i Alocasia familien. De holder af lune stuer, og er ikke glade for direkte sol. Alocasia vil helst ikke have knastør jord, og vil du gøre den rigtig glad, giver du den en omgang med vandforstøveren, ind imellem. Vil gerne vandes med vand der har stuetemperatur.


 

Vandrende jøde (Tradescantia)

Den Vandrende Jøde fås også i forkellige versioner – nogle med velouragtige blade med en dyblilla underside, og andre med mere “normale” men smukt mønstrede blade. De kan blive meget lange, og vokser godt med den rette pleje. Og så er de sindssygt flotte! De vil gerne have lidt lys, men ikke direkte sol, og så må gerne tørre ud mellem vandingerne. Den Vandrende Jøde kan formeres med skud, så man kan altså lave flere planter ud af en.


 

Måneskin

Måneskin er endnu plante der fås i forskellige versioner. Nogle med store blade, nogle med helt grønne blade, nogle med sølvagtige blade og nogle med mindre blade. Det er en plante der kan hænge smukt, og den er virkelig pæn. Den kræver ikke det helt store effort på pasningsområdet. Den vil helst ikke have direkte sol, men må gerne tørre ud mellem vandingerne. Måneskin er en plante, der kan tåle at blive glemt lidt (min favorit) og den kan stå de fleste steder i dit hjem.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.