2 December, 2023, 21:30

Her er de mest populære nytårsforsætter og tips til at holde dem

Uanset om man tror på-, eller går op i nytårsforsætter, har de fleste én lillebitte ting, de gerne vil gøre bedre, gøre mindre, eller helt stoppe med, i det kommende år. En undersøgelse har nemlig vist, at folk der laver nytårsforsætter, har op til 10 gange mere tilbøjelige til at gennemføre en positiv ændring i deres liv, end dem der gerne ville ændre noget, men ikke havde nogen nytårsforsætter.
Det er simpelthen fordi, dem der laver nytårsfortætter, er fokuseret på deres mål, på en anden måde end dem der ikke har lavet forsætterne.

Udover at måle succesraten på folks nytårsforsætter, kunne forskerne også fastslå at hvorvidt folk havde succes eller ej, afhang af mange forskellige ting – men nogle af de ting som ikke havde betydning, var bla. alder, køn og hvilken slags fortæt, der var tale om.

Folk, der var succesfulde, brugte strategier, der er bevist effektive i adfærdsforskning. Heriblandt stimulikontrol og at undgå fristelser. Så hvis du prøver at tabe sig, bør du undgå kageborde, og hvis du vil stoppe med at ryge, bør du holde dig fra de ellers så hyggelige værtshuse, hvor man må ryge, og ikke gå med rygerne ud, når de holder pause. Altså, fjern dig selv for fristelserne, og du vil have større chance for ikke at blive fristet.

nytårsforsætter
Kilde: Foul Language Comics

En anden ting som forskerne fandt ud af, er at det hjælper på motivationen, at belønne dig selv. Sæt dig nogle realistiske mål, og beløn dig selv med en ny bluse, en lækker neglelak eller noget andet som du ønsker dig, når du når et mål.

Den vigtigste faktor i at opnå succes med dit forsæt, er at tro på dig selv. Tro på at du kan gennemføre dit forsæt. Brug lidt tid på at gennemtænke og planlægge hvordan du vil nå dit mål, og hold dem realistiske. Et 60kg vægttab er måske lidt uoverskueligt – så start med at fejre hver 5. eller 10.kg du taber dig. På den måde, er næste mål indenfor rækkevidde.

En anden undersøgelse viste, at dem der havde succes med at holde deres forsætter, stadig “faldt i”. Dem der gennemførte deres nytårsforsæt med størst succes, faldt faktisk i en del gange i januar, men formåede at tage sig sammen, og blev mere fast besluttet på at gennemføre, efter smutteren. Faktisk var det hele 71% af dem der havde succes med deres nytårsfortæt, der faldt i på et tidspunkt. Ergo; hvis du falder i, og alligevel ryger cigaretter en aften, eller går ombord i kagebordet på Nimb – så fortvivl ikke. Du kan stadig gennemføre dit mål!

Her er i nogle af de mest populære og “brugte” nytårsfortætter.

Folk vil gerne…

.. tabe sig
.. spise sundere
.. dyrke mere motion
.. stoppe med at ryge
.. blive mere organiserede
.. blive bedre til at sige nej
.. blive en bedre kæreste
.. få en kæreste
.. bruge mere tid med deres børn
.. drikke mindre alkohol
.. arbejde mindre
.. rejse
.. finde et andet job
.. lære noget nyt
.. stoppe med at bide negle
.. bruge mere tid med familie og venner
.. bande mindre

Vi vil gerne…

.. grine mere
.. danse mere
.. smile mere
.. give flere komplimenter
.. blive bedre til at sige “pyt”
.. bruge lidt færre penge, på ting vi helt har brug for
.. komme mere ud, sammen med børnene
.. spare lidt op (bare lidt)
.. blive bedre til at nyde de små øjeblikke

nytårsforsætter

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.