9 June, 2023, 14:55

David er ikke færdig med at hjemsøge Adam – del 4

Hvis historien om Dear David er ny for dig, så vil det give mest mening at læse de tre foregående indlæg om historien. Del 1 HER og del 2 HER! og del 3 HER!

Historien har vi altså fra en fyr der hedder Adam Ellis, og han skriver på sin Twitter, når der sker noget nyt. Kort fortalt, startede det om en drøm om en lille dreng med et deformt hoved. En drøm hvori Adam også blev advaret mod at stille den lille dreng, mere end to spørgsmål. Adam stillede i drømmen, drengen TRE spørgsmål, og siden da er der sket mange, meget uforklarlige ting i Adams liv og i hans lejlighed. Alt hvad der sker, bliver som sagt skrevet på Adams Twitter profil.

Om det er sandt eller ej, er det sikkert kun ham der ved. Hvis det er fake, tager vi hatten af for at han kan vente så længe mellem at han poster noget – og hans videoer er ret godt lavet. Der er nogle der mener at det er en (lang) optakt til en ny gyserfilm (som vi i så fald skal se), og der er mange der tror på at det faktisk er rigtigt.
Well – her er den nyeste update – og den er altså spooky.

Den 18. November giver Adam igen lyd fra sig. Inden han begynder at fortælle om de seneste begivenheder, giver han os lidt baggrundsviden om opbygningen af det boligkompleks han bor i.

 

Han fortæller desuden, at lige efter at have skrevet sin forrige post på Twitter, d.7. November, hørte han noget på loftet. En lyd – som om nogen havde tabt noget på “oversiden” af hans loft – hvilket han undrede sig over, idet han bor i den øverste lejlighed.

 

Han skriver at der ikke er adgang til taget, nogen steder fra. Ingen stiger eller noget, udenpå bygningen. Der er heller ingen træer over taget, hvorfra noget i teorien kunne være faldet ned og have lavet en lyd. Adam var overbevist om at der ikke var tale om et vandrør, og selvom bygningen er gammel og ofte laver lyde, var denne lyd helt ny.
Han begyndte at tænke nærmere efter, og kom i tanker om at der var en lem i loftet, ude på opgangen.

 

Dog er det ikke ligefrem en lem der er nem at komme til.

 

Men da Adam så efter, kunne han godt se at den lem, ikke fører direkte til taget.

 

Adam skriver, at han over ca halvanden uge, hørte flere lyde fra “loftet”. Underlige, nye lyde, som han aldrig har hørt før. Da lemmen sidder så mange meter oppe, gik Adam i tænkeboks, og endte med at købe en lang teleskop-stang på Amazon, så han kunne se om lemmen overhovedet kunne åbnes.

 

En aften da Adam netop var faldet i søvn, hørte han et højt brag oppefra. Som om nogen havde smidt en bowlingkugle på hans loft. Der kom flere brag og lyde deroppefra, samt knirken fra opgangen, og Adam skriver at han fik en underlig følelse i kroppen, som om der var en sær energi i luften. Til sidst stoppede det dog, og han faldt i søvn.

 

Morgen efter, da han kom ud på trappeopgangen, lå der en masse skidt på trappen, lige under lemmen i loftet. Han kigger op, og ser at der sidder noget i klemme i lemmen. Noget han ikke umiddelbart har lagt mærke til før.

 

Adam besluttede sig for at se hvad det var. Han havde nu modtaget den stang han bestilte, og gik ind for at hente den. Med stangen, og telefonen der optog hans forehavende, gik han ud på opgangen og løftede lemmen for at se, hvad det var der pludselig sad i klemme.

 

Adam var selvfølgelig virkelig bange for at se hvad det var. Det viste sig at være en lille, gammel lædersko til børn.

Han skyndte sig ind for at kontakte udlejeren af hans lejlighed, for at få ham til at tjekke loftrummet. Et par timer senere, stod Adams udlejer på en stige og lyste ind på loftrummet. Det eneste han fandt, var en gammel glaskugle. Intet andet! Men glaskuglen var deform, lidt som Davids hoved – det barn der tilsyneladende hjemsøger Adam.

 

2 uger senere, skriver Adam igen på sin Twitterprofil. Han har ikke haft det supergodt det sidste stykke tid. Han skriver at han ikke har sovet særlig godt, og har haft underlige drømme. Aktiviteten på loftet var ellers stoppet, og han havde prøvet at bilde sig selv ind, at fundet af skoen og glaskuglen, var enden på det uhyggelige eventyr.

En uge efter fundet af skoen, begynde nye, underlige ting at ske. Adam begyndte at vågne med en underlig følelse af at nogen lige havde kigget på ham, og han havde følelsen af noget rigtig dårligt. Følelsen af ondskab. Det skete flere nætter i træk. Adam vågnede med følelsen af ondskab i hans nærhed, og en følelse af at nogen lige havde iagttaget ham, men at han lige præcis var gået glip af at se hvad det var.

 

Adam har tidligere købt et såkaldt “pet cam” så han kunne se hans lejlighed og katte, når han ikke var hjemme. Han prøvede at sætte det op, men ledningen var for kort. I stedet downloadede han en app der tager billeder med 60 sekunders interval. Han satte den på en bogreol der gav kameraet et godt udsyn over hans soveværelse, og lagde sig til at sove.

 

Et par timer senere, vågnede Adam med samme følelse i kroppen. Følelsen af ondskab i nærheden, og af netop at have misset noget. Han skyndte sig hen for at se på sin telefon. På de første mange billeder, er der ikke noget der ikke bør være der.

 

Men de næste billeder…

Noget sad på stolen overfor hans seng.

Længere henne i billederne, ser det ud til at dette noget, ligger livløs henover stolen. Sådan ligger det/han på flere billeder efter hinanden.

 

Pludselig er der ikke noget at se på billederne. Det der før havde befundet sig i stolen, var væk.
Men efter ca 15 min, var det tilbage, men denne gang meget tæt på Adam der lå og sov.

 

… og så oppe i sengen…

 

Og derefter, stirrende lige ind i kameraet.

Og så, det allersidste billede, inden Adam vågnede og tog telefonen.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.