7 December, 2023, 19:14
Life of Kylie

Hvis du tror at det er let at være Kylie Jenner…

Well, så må vi tro om, for meget tyder på at det så absolut ikke er helt let at være hende.

Ja, Kylie Jenner tjener styrtende med penge – så mange, at hun er den yngste nogensinde, der er kommet på Forbes liste over de rigeste i verden.
Man siger altid at der er en bagside på medaljen. Også kendis-medaljen, og den åbner Kylie op om, i hendes nye TV show Life of Kylie.

Udfra hendes Instagram og Snapchat, ser hendes liv legende let og glamourøst ud. Hun kan købe hvad som helst, hun er smuk og hun lever det ultimative liv. Eller gør hun?

Forestil dig, at SKULLE opdatere din Instagram og Snapchat hver dag. Forestil dig at skulle se godt ud, hver gang du forlader dit hjem – ikke noget med at futte i Netto efter osterejer og cola, med uglet hår, spinat fra i går mellem tænderne, og i pyjamasbukser. For lige så så snart du forlader dit hjem, er der folk der tager billeder af dig. Du kan ikke bare lige gå ud og shoppe, ikke bare lige gå i biografen… ikke bare lige noget som helst. Hvis ikke det er papparazzierne som knipser billeder af dig i ét væk, er det alle dine medmennesker. Og det, helt oppe i dit ansigt.

Nye venner? Hvor fedt er det, ikke at ane om de faktisk er interesseret i dig, eller om de er tiltrukket af dine penge, dit liv og den opmærksomhed du får. Præcis det samme med fyre.

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

I hendes tilfælde er det ikke kun hende, som konstant er i mediernes søgelys. Hendes familie er næsten lige så eftertragtet. Ikke noget med en feder-ferie på Kreta, for også dér, lurer kamerarene, og de er nådesløse hvis du har en lille “foodbaby” på maven, hår på benene eller under armene (ja, gud forbyde det) eller appelsinhud på lårene, og du kan være stensikker på at disse billeder vil blive zoomet ind til mindste pixel, så folk kan analysere og hate på dine lår. Grænseoverskridende? Jooh!

Hvis du træder forkert eller tager en dårlig beslutning, som ALLE gør, bliver det også blæst op i hele verdens medier, og alle har en mening, som de ikke er langsomme til at ytre. Du bliver dømt på ALT! Dit tøj, din makeup, dit hår, dine venner, dine ord, dine handlinger, de ting du ikke gør, de ting du måske gør eller har gjort, og ting du ikke anede noget om. Der vil altid være nogen der synes at du er dum og grim, og de skal nok fortælle det. Overvej hvis der på HVER ENESTE af dine Instagram billeder, var nogen der skrev noget negativt om dig som person. Overvej hvis du kunne læse negative ting om dig selv på de store nyhedsmedier, og se dine mindste fejltrin på TV.

Kylie er lige fyldt 20. Men Kylie har ikke haft muligheden for at feste og dumme sig, på samme måde som os andre. Vi har alle set, hvordan fulde superstjerner, bliver buset ud i pressen. Hun kan ikke gå på klub og drikke sig i hegnet, brække sig i skraldespanden og kysse med bartenderen. Det er helt udelukket, men noget som mange almindelige har været igennem. Forestil dig at finde din egen identitet, mens hele verden ser på og dømmer dig.

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

Når man tænker over det, er vi blevet enige om, at vi takker pænt nej.

I Kylies nye serie, fortæller hun som sagt om, hvilket gigantisk pres hun er under. Hun har et image som skal opretholdes, selvom hun mest af alt, har lyst til at gå rundt i joggingtøj og komme sig over sit brud med Tyga. Hun skal stå op. Hun skal lave interviews, for hun har ikke bare et brand som skal holdes aktuelt – hun ER dette brand.

Selvfølgelig er der også mange ting hun elsker ved sit liv – ellers havde hun ikke gjort hvad hun gjorde. Men hvis man tror at det er legende let, er vi ret overbeviste om, at man tager fejl…

Se en masse klip fra hendes nye TV serie her. (Vi var flade af grin da Caitlyn/Bruce Jenner kom slæbende med Kylies høne)

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.