16 December, 2018, 05:45

Ifølge Netflix vil tredje sæson af Stranger Things være ventetiden værd

I december fortalte David Harbour, (den lidt fortabte men seje betjent fra serien), i et interview, at tredje sæson nok ikke ville komme før sommer 2019. Netflix har efterfølgende bekræftet at sæson 3 er forsinket, men at den vil blive ventetiden værd.

Cindy Holland, den ansvarlige for Netflix’ originale indhold, har desuden fortalt at skaberne af Stranger Thinks er klar over at folk har store forventninger til den tredje sæson, og at de vil give seerne noget større og bedre end de formåede med sæson 2. De vil altså bruge lidt ekstra tid på at gøre sæson 3 endnu mere fantastisk, med flere og bedre special effects end de tidligere sæsoner.

Allerede før sæson 2 blev offentliggjort, havde Netflix skrevet under på at de ville have tredje sæson. Sæson 2 fik ikke alle op af stolene (jeg var vild med den), men Stranger Things er stadig en af Netflix’ mest populære serier.

I mellemtiden kan vi bare gå og glæde os til endnu mere Stranger Things!

Har du ikke allerede set serien? Så skynd dig at komme i gang.

Share

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.