IKEA har stort set ALT hvad man kunne få brug for, til indretning af et hus. Om man er “til” IKEA, er en anden sag, men de har noget nær alt hvad man kunne få brug for. Plus alt det man ikke har brug for, men måske ender med at købe alligevel, fordi det er så billigt!
En ting de dog ikke har gjort sig i for nyligt, er tilbehør til vores firbenede venner. Men det laver de selvfølgelig om på nu, for nu kommer der snart en ny kollektion, til hunde og katte. Yay!
Det ser ud til, at kollektionen bl.a. kommer til at indeholde senge, kurve og sofaer til hunde og katte, sammen med legetøj, halsbånd og snore, transporttasker, mad-,/vandskåle og ekstra, ret smart udstyr som en kradsemåtte, som man kan sætte rundt om bordben. Typisk IKEA, at lave noget så smart.
Selvfølgelig, kommer kollektionen først i IKEA-varehusene i USA, Frankrig, Canada og Japan, men forventes ifølge Distractify at komme til mindre lande i foråret 2018. Kollektionen kaldes’Lurvig’, som er det svenske ord for lodden. Det passer jo meget godt. Se billederne fra kollektionen herunder.
Skriv et svar