Jeg er en af dem der har en “barnets bog” på hylden – og der er ikke skrevet ret meget i den. Jeg glemmer den simpelthen. Desuden skriver jeg ikke ret pænt, jeg får hurtigt skrivekrampe, og det kan være svært at få sat tid af til at sidde og skrive i den – og HUSKE at skrive i den. Jeg elsker tanken om en barnets bog, og jeg får da også kradset lidt ned i den en gang hvert halve år eller lign.
I stedet gør jeg noget andet. Jeg sender e-mails til hende.
A’hva’, tænker du måske nu, men jo, den er god nok.
Jeg er en af dem der er online en stor del af dagen, og det har jeg været i en del år. Blandt andet fordi jeg arbejder med webudvikling og i forbindelse med Miskmask. Derfor var det nærliggende at gøre noget online, for min datter.
Da min datter Trille var et halvt års tid, oprettede jeg en Gmail konto til hende. De nærmeste familiemedlemmer har fået hendes email-adresse, og kan skrive til den hvis de har lyst. De har alle fået at vide at ingen læser de emails de sender – før min datter.
Jeg skriver til hende når jeg har lyst. Hvis vi har haft en særlig dejlig dag, når hun har haft fødselsdag, og i det hele taget når jeg føler for det. En af de emails jeg sendte, sendte jeg fra sengen. Hun var lidt over et år, det tordnede, hun sov og holdt min hånd. Vi havde haft en dejlig dag, og jeg delte dagens minder med hende, sammen med et par billeder. På den måde kan både hun og jeg huske dem.
Tanken er at hun får adgang til hendes mailkonto når hun bliver ældre – altså 12-14-16 år-agtigt. Når hun er gammel nok til selv at læse dem, og til at få det fulde udbytte af dem.
Jeg GLÆDER mig som en gal til at give hende login til den mailkonto, men jeg må væbne mig med tålmodighed. I mellemtiden skriver jeg sjove, skøre og kærlige mails til hende, med historier, minder og anekdoter fra vores liv og hendes barndom.
Dette kan ikke gøres hurtigt. Det er noget der bliver bygget op over mange år, men det kommer til at være det hele værd 🙂
Skriv et svar