19 March, 2024, 06:25

Koreansk hudpleje KAN altså bare noget!

REKLAME!

For et stykke tid siden stødte jeg på Derma Space, og dermed også Kathrine og Mette. De havde netop åbnet deres totalt nice (må man godt stadig bruge det tillægsord?) shop, spækket med koreansk hudpleje.

Jeg er, som tidligere skrevet, ikke nogen hudpleje-guru. Jeg kan bare se og føle om det virker, eller om det ikke virker. Vi lavede en aftale om at jeg skulle prøve en bunke produkter og komme med feedback. Jeg er rimelig blank i forhold til, hvilke ingredienser jeg skal se efter, og som passer til min hud. Derfor lagde jeg ud med at beskrive min hud, mit behov og dokumentere med nogle billeder. Den greb Kathrine lynhurtigt, og hun fandt hurtigt præcis de produkter, hun mente, at jeg havde brug for.

MIN HUD FØR

Min hud var overvejende tør, men alligevel med tendens til at blive fedtet, hvilket resulterede i, at min pudder-foundation kom til at sidde helt åndssvagt i løbet af dagen. Jeg havde også mange hudorme og ret ujævn hud på hagen, tør hud på næsen, en udslæt-lignende tilstand på kinderne ved siden af næsen og rødme.

Jeg har brugt produkterne fra Derma Space siden juli 2019, så jeg vil vove at påstå, at jeg har gennemtestet dem på min hud. De har både været i brug i sommervarmen og i vinterkulden.

HER ER DE PRODUKTER JEG HAR BRUGT

Step 1 – Oliebaseret rens: Heimish – All Clean Balm
Sådan bruges produktet: Der tages produkt svarende til størrelsen på en 2 krone og masseres ud i ansigtet, på tør hud. Olierensen masseres over hele huden, øjnene og læber, så make-up og opbygget skidt bliver opløst. Efter at din makeup er opløst skyller du rensen af med lunkent vand.
Det synes jeg om produktet: Heimish – All Clean Balm er en rigtig lækker oliebaseret rens. Jeg bruger den som første step i makeupfjerning, og min mascara og foundation glider bare af. Man står tilbage med en stor fedtet omgang makeup og det føles virkelig effektivt.

Step 2 – Vandbaseret rens: Klavuu – Revitalizing Facial Cleansing Foam
Sådan bruges produktet: På et fugtigt ansigt masserer du hvad der svarer til en 1 krone af produktet ud. Masser i cirkulære bevægelser. Derefter skylles rensen af med lunkent vand og ansigtet tørres.
Det synes jeg om produktet: Denne rens er nok en af de lækreste, jeg nogensinde har prøvet. Den dufter FANTASTISK og er silkeblød på huden. Den føles meget effektiv – hvis noget kan føles sådan – og jeg er VILD med den!

Step 3 – Eksfoliering: Bio-Peel Gauze Peeling Lemon
Sådan bruges produktet: På tør hud tager du en pad/vatrondel op, og kører den med den “ru” side henover huden i cirkulære bevægelser. Når du har kørt med den ru side, vender du vatrondellen op, og kører hurtigt hen over huden med den bløde side. Pas på med ikke at få det i øjnene. Til sidst skal ansigtet skylles i lunkent vand. Derefter fortsætter du med en toner/skintonic. Eksfolieringen skal bruges 1-2 gange i ugen.
Det synes jeg om produktet: Duften er frisk og lækker, og jeg synes, at min hyperpigmentering på kindbene, som specielt kom efter min graviditet, er blev et meget mindre tydelig.

Step 4 – Toner: Son & Park – Beauty Water
Sådan bruges produktet: Kan enten puttes på en vatrondel eller duppes direkte på huden med hænderne. Toner skal duppes på tør hud. Når din toner er absorberet, fortsætter du til næste skridt i din hudplejerutine.
Det synes jeg om produktet: Førhen brugte jeg en “mild” skintonic fra Änglamark, der var lavet til sensitiv hud. Det viste sig, at det var den, der gav mig det udslæt på kinderne – den var simpelthen for krads. Denne skin tonic er mild og får ikke min hud til at “gå i stykker”.

Step 5 – Essens: Cosrx – Galactomyces 95 Tone Balancing Essence
Sådan bruges produktet: En passende mængde essens (ca. 1-2 pump) tages i håndfladerne og duppes ind i huden efter toner.
Det synes jeg om produktet: Mmmmmm! Den er simpelthen så silkeblød og lækker at tage på. Hvis man kunne få flydende silke (ka’ man det?) ville det føles som denne serum. Den absorberes hurtigt og lægger ikke et klistret lag.

Step 6 – Serum: Cosrx – Hydrium Centella Aqua Soothing Ampoule
Sådan bruges produktet: Der tages 1/2-1 pipette (eller 1-2 pump) af serum i håndfladerne, som derefter duppes ind i huden.
Det synes jeg om produktet: Den er duftneutral, og jeg føler at den giver et lækkert, fugtigt boost til min hud!

Step 7 – Sheet-masker
Sådan bruges produktet: Sheet-masken påføres på tør hud. Sheet-masken tages ud af pakken og foldes ud. Derefter placeres den på dit ansigt. Efter 15-20 minutter tager du sheet-masken af og dupper det overskydende væske ind i huden. Du skal altså ikke skylle det af.
Det synes jeg om produktet: Jeg er nødt til at indrømme, at jeg aldrig bliver en stor fan at sheet-masker. Det er ikke fordi, de ikke er gode, for min hud er så lækker, efter at jeg har brugt dem. Jeg er bare ikke god til at holde kæft så længe, og jeg føler mig en smule fanget i dem, men effekten er der ikke noget i vejen med.

Step 8 – Øjencreme: Innisfree – Jeju Orchid Eye Cream
Sådan bruges produktet: Med din finger tager du en smule øjencreme og dupper rundt omkring øjnene.
Det synes jeg om produktet: Dette er også et af mine favoritprodukter. Den er så blød og lækker, at jeg har lyst til at smøre hele min krop ind i den. Den dufter skønt og efterlader huden på og omkring mine øjne SILKE-FUCKING-BLØD!

Step 9 – Creme: Innisfree – Jeju Orchid Enriched Cream
Sådan bruges produktet: Du tager en passende mængde creme og masserer ind i din hud.
Det synes jeg om produktet: Ligesom øjencremen, er denne creme SÅ blød og skøn! Den fugter virkelig min hud igennem, noget som den virkelig har brug for.

Step 10 – Solcreme: Cosrx – Aloe Soothing Sun Cream SPF50+ PA+++
Sådan bruges produktet: Du tager en god mængde solcreme og masserer ind i din hud, indtil at det er absorberet.
Det synes jeg om produktet: Hudkræft er desværre noget der forekommer i min familie, så jeg er rimelig “hys” når det kommer til solbeskyttelse. Denne solcreme er så lækker, og når den er absorberet, kan jeg lægge min foundation uden problemer.

KONKLUSION

Det første jeg var vild med, var den yderst kompetente hjælp, jeg fik til at finde de rette produkter. For os der ikke har en PHD i hudpleje (mindre kan måske også gøre det) kan det være en jungle at finde ud af, hvad der egentlig er godt for vores hud.

Det næste jeg var vild med, var de lækre produkter, som er en sand fornøjelse at bruge. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke får brugt en 10-step hudpleje rutine hver eneste dag, men jeg vil så også godt indrømme, at jeg kan mærke tydelig forskel på min hud, når jeg springer over hvor gærdet er lavest. Min hud ér bare pænere, mere fugtmættet og virker “roligere” når jeg har været min hudplejerutine igennem. Jeg er HELT fri for det der udslæt på kinderne, min næse er ikke tør, når jeg bruger produkterne, og jeg har langt mere jævn hud på hagen. De sidste stress-bumser kommer jeg nok til livs den dag jeg husker at drikke mere vand, og får mere søvn.

Jeg går ikke tilbage til “supermarkeds-hudpleje” igen EVER. Min hud reagerer så positivt på disse produkter, og jeg er sådan lidt “If it ain’t broke, don’t fix it”. Nu har jeg fundet noget, der virker, og så bliver jeg ved det!

Se alle de lækre produkter hos Derma Space HER!

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Sascha (@miskmask.dk) den

 

Share