19 March, 2024, 04:51

Kussekopper og babskrus – Studio Aarhus lægger svesken på disken

Første gang jeg faldt over et af deres opslag, lurede jeg lige en ekstra gang. Var det ikke?.. Jo, det var det. En kussekop. En kop med en komplet vagina på siden. Det måtte jeg lige kigge nærmere på.

Studio-Aarhus laver en masse spændende keramik, heriblandt krus og vaser. Keramik ser vi en del til disse dage, da det er blevet meget populært (igen). Hvad der er ekstra unikt er netop disse kopper som jeg studsede over.

#Læbekoppen, som Studio Aarhus kalder den. En virkelig sej kop!

Man kommer nemt til at spørge sig selv hvordan idéen til en kop med en tissekone på, kom til verden, og det er der en ganske god grund til.

En dag sad designeren nemlig i bussen og spottede Nygart reklamen som de fleste af os har set. Reklamen har prydet busser over hele Danmark, og den består af et par bryster og er altså en reklame for silikonebryster. Resten af historien kan du læse herunder;

“En hyldest til kvinden, og alt hvad vi er!
Jeg begynder at havde lidt problemer med IG, de mener koppen er et pornografiske opslag????????‍♀️
Det har aldrig været min hensigt eller tanke da jeg lavede #læbekoppen men mere en sjov iøjnefaldende kommentar. For 2 år siden, så jeg en meget stor bus reklame i Århus, men et par store, nøgne, smukke, bryster, plantet på siden af bybussen. Først tænkte jeg smukt, da jeg så læste teksten, var det en reklame for silikonebryster (ikke at der er noget galt i at få lavet bryster, hvis man føler for det). Jeg var i chok, og blev provokeret af at man reklamerede for det, jeg sad her, med mine små naturlige bryster, og følte mig blottet. Var jeg forkert? Er det virkelig det signal vi vil give til vores unge piger der vokser op? Jeg er blevet velsignet, med en lille baby pige i marts, sidste år. Jeg ønsker ikke hun få et forskruet billede af, hvordan en naturlig krop ser ud. Derfor følte jeg mig nødsaget til at lave et modsvar og kommentar på reklamen. Få svesken på disken, som man siger, skal kvinden udstilles så meget, kan vi også tåle den naturlige og måske grænseoverskridende #læbekop ????”

Vis dette opslag på Instagram

En hyldest til kvinden, og alt hvad vi er???? Jeg begynder at havde lidt problemer med IG, de mener koppen er et pornografiske opslag????????‍♀️ Det har aldrig været min hensigt eller tanke da jeg lavede #læbekoppen men mere en sjov og iøjenfaldende kommentar. For 2 år siden, så jeg en meget stor bus reklame i Århus, men et par store, nøgne, smukke, bryster, Plantet på siden af by bussen. Først tænkte jeg smukt, da jeg så læste teksten, var det en reklame for silikonebryster. (ikke at der er noget galt i at få lavet bryster, hvis man føler for det) Jeg var i chok, og blev provokeret af at man reklamerede for det, jeg sad her, med mine små naturlige bryster, og følte mig blottet. Var jeg forkert? Er det virkelig det signal vi vil give til vores unge piger der vokser op? Jeg er blevet velsignet, med en lille baby pige i marts, sidste år. Jeg ønsker ikke hun få et forskruet billede af, hvordan en naturlig krop ser ud. Derfor følte jeg mig nødsaget til at lave et mod svar og kommentar på reklamen. Få svesken på disken, som man siger, skal kvinden udstilles så meget, kan vi også tåle den naturlige og måske grænse overskridende #læbekop ???? #hyllesttilkvinnen #hurafornaturlighed #grænsesøgende #læbekopper #keramik #interiordesign #interiør #kunsttanker #design #art #artwork #kunst #komnentar (tak for lån af billedet @phineilmi) #instagood

Et opslag delt af STUDIO-AARHUS (@studioaarhus) den

Kussekoppen kom altså som en (velkommen) modreaktion til det billede der forsøges skabt, hvor der ligefrem reklameres for silikonebryster på busser. Et billede der gør at unge kvinder og piger, føler at naturlige bryster ikke er gode nok, og hvor de tror at deres vaginaer skal ligne dem fra pornofilmene. Ikke at der er det mindste galt med sili-babser og perfekte kusser, men det er ikke godt at unge tror at de skal have deres kropsdele forstørret og klippet til, for at de er smukke.

Derfor hyldes de smukke, forskellige og naturlige kusser på kopper og vaser – og jeg er vild med det!

Studio-Aarhus er dog meget mere end kussekrus og babsekopper. De laver også smukke fade og flotte krus af forskellig slags, med virkelig flotte glaseringer og mønstre.

Læbekopperne koster 299 kr stk og den, og alle de andre smukke ting, kan købes HER eller på via deres Instagramprofil hvor du også kan følge dem.

Det er måske ikke alle, der har nerver til at have kopper med bryster og skamlæber stående i køkkenskabet, men nu behøver man jo heller ikke bruge dem til svigermor og tante Karen. Jeg ville med glæde, servere en kop kaffe i en sej kop med en smuk vagina på.

Share