9 June, 2023, 15:01
el

Ny superfin foundationbørste fra e.l.f.

Vi ka’ godt lide e.l.f. Elf er billigt, og mange er rigtig glad for deres produkter, f.eks. deres transparente bryn-, og vippe mascara, deres setting spray og deres contour/blush/bronzer sæt. Vi har skrevet om deres nye Beauty Shield hudplejeserie som kommer til Danmark til efteråret, og nu kommer de med en ny, rigtig fin foundationbørste.

Beautifully Precise Swirl Foundation Brush (se den her) hedder den, og den er formet som en rose, skriver de. Vi synes den ligner en lækker softice, men det gør den ikke mindre fin. Udformningen skulle altså fungere som et lille “reservoir” der holder foundationen i børsten, og fordeler den flot på huden, og den skulle være god til alle påføringer – uanset om du ønsker let eller fuld skrald på dækkeevnen. Den er lavet til at foundationen skal påføres i cirkelbevægelser, og skulle dermed buffe produktet smukt på huden, og efterlade et fejlfrit resultat.

Vi får den sikkert at se i Danmark indenfor et halvt års tid, men den kan altså købes på e.l.f.s egen side til ca 100kr inkl shipping, hvis du gerne vil være “firstmover”.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.