19 March, 2024, 09:28

Om miskmask

“forvirret eller skødesløs sammenblanding af bestanddele der ikke passer sammen” – det er ordbogens definition på ordet miskmask.

Jeg, Sascha Faber, skabte Miskmask.dk i juli 2017 fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg har rundet de 30 med et par år, jeg har en datter der hedder Trille og som kan flere bandeord end hun burde kunne, og jeg er den heldige ejer af to pelsidioter med store ører.

Miskmask.dk startede egentlig som en morblog, men jeg indså hurtigt at jeg ikke følte at jeg havde så meget at byde på, når jeg brugte 15 timer om dagen på min flade røv i sofaen, med patten i gabet på min datter. Derfor lavede jeg bloggen om til den Miskmask.dk vi kender i dag, og som har knap 800.000 sidevisninger om året.

Miskmask.dk er lidt af det hele, målrettet til kvinder, men jeg kan se at der også er mange mænd der kigger med . Miskmask.dk er uhøjtidelig og uperfekt. Jeg bestræber mig på at levere spændende nyheder, artikler, trends og andet godt, med alt hvad jeg tror, kan være interessant for kvinder. Mode, skønhed, bolig, film-trailers og alt det som ikke har egen kategori – altså en ordentlig omgang miskmask.

Tøv ikke med at kontakte mig HER, hvis I har forslag til indhold eller produkter som jeg burde skrive om, eller hvis I ønsker et samarbejde.