19 March, 2024, 09:04

Super spændende pop-up bog, om hvad man kan lave med papir

pop-up bog
 
Designer Kelli Andersons nye pop-up bog “This Book Is a Planetarium: And Other Extraordinary Pop-Up Contraptions”, er en bog, som kan meget mere end bare at blive læst. Den er nemlig en samling papir-gadgets, i en bog. For hver af de tykke sider du vender, popper en ny overraskelse op.

“Denne bog forklarer og demonstrerer seks funktionelle pop-up papirtingester. Videnskaben er i spil i vores hverdag.”, står der bag på bogen, og med lidt fantasi, er der rigtig meget at lave med denne bog.
 

pop-up bogpop-up bog

 
Der er blandt andet et planetarium, som er en slags papir-halvkugle, man bruger sammen med telefonens lommelygte, og så kan man se stjernekonstellationer i loftet. Der er også en lille højtaler i pap, som man kan bruge sammen med sin mobil, og sådan en spiral-dims, vi havde da vi var små, som kan bruges til at lave geometriske desings. Der er også en dims, så man kan kryptere og dekryptere sine egne kodede meddelelser, og som fungerer som kalender på bagsiden. Så er der et musikinstrument med strenge, som man kan spille på. Alle dele, er i miniatureformat, og de viser, hvad man kan med papir.
 

pop-up bogpop-up bog

 
Det her er altså en ret cool pop-up bog. Hvis ikke til dig selv, så er det en helt sikker vinder-gave til en af dem der har det hele, og ikke rigtig mangler noget, eller til nysgerrige, legesyge voksne eller store børn. En bog, de har resten af livet, og som kan bringe mange timers glæde, og som vil være spændende at vise frem.
 
Du kan købe bogen på Amazon HER!pop-up bog
 
pop-up bog

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.