2 December, 2023, 22:22

Til kamp mod delte mavemuskler med Maven og Mig – del 2

REKLAME

Jeg er nu nået halvvejs i mit forløb med Maven og Mig. Et forløb der handler om at få lukket mine delte mavemuskler – et forløb du kan læse starten på HER!

Needless to say, var jeg rimelig spændt og nervøs da jeg skulle til mit første tjek efter tre uger, for hvad nu hvis der ikke var et tilfredsstillende resultat. Jeg har fået forløbet af dem – hvad nu hvis mit resultat var skuffende for dem og mig selv?

Som altid var det en super behagelig konsultation med Katarina. De er simpelthen så søde og afslappede på klinikken, og min anden konsultation var igen en ren fornøjelse.

Noget af det første vi gjorde, efter at have talt om hvordan det var gået, var at undersøge min mave.

HER ER DE MÅL JEG HAVDE FØRSTE GANG

Ø: (et punkt mellem navle og brystben) 4 fingre, med medium stærkt bindevæv – 74 cm
M: (ved navlen) 4 fingre, med svækket bindevæv – 71 cm
Nederst: (et punkt mellem kønsben og navlen) 5 fingre med svækket bindevæv – 84 cm
 

MINE MÅL EFTER TRE UGER

Ø: (et punkt mellem navle og brystben) 1,5 fingre med stærkt bindevæv – 74cm
M: (ved navlen) 2,5 fingre med medium bindevæv – 68 cm
Nederst: (et punkt mellem kønsben og navlen) 3 fingre med medium/stærkt bindevæv – 79,5cm

Det er altså nogle forandringer der er til at tage og føle på, og det er ikke fordi jeg har knoklet røven ud af bukserne for det. Jeg har lavet de øvelser jeg har fået besked på, gået med min Splint (det elastiske mavebælte) og så har jeg tænkt meget over hvordan jeg bevæger mig, bukker mig, løfter osv.

Overvej lige at jeg er gået fra 84 cm til 79,5 cm på maven, UDEN at tabe mig i vægt. Det er simpelthen fordi det begynder at virke. Jeg er sågar begyndt at måtte bruge bælte i mine yndlingsbukser, fordi de er blevet for løse i livet.

I de næste tre uger har jeg fået nogle nye øvelser. Der er lidt mere i disse, men jeg vil gerne påpege at det er overkommeligt.

Jeg står op om morgenen, gør mig og min datter klar, afleverer hende, tager på arbejde, har fri kl.17, køber ind, tager hjem, laver mad, spiser, lufter hundene, rydder op, arbejder lidt på Miskmask og så er det sengetid – og jeg kan sagtens få lavet øvelserne. Dermed ikke ment at jeg har skidemeget overskud – dermed ment at de ikke er mere omfattende end at de sagtens kan passes ind i en meget travl hverdag 🙂

Noget andet er min bækkenstilling, som jeg skrev om i mit tidligere indlæg. Den var ikke god. Jeg har altid svajet meget i ryggen, og jeg fik hurtigt ondt i lænden når jeg havde stået eller gået længe. Da Katarina viste mig hvordan min optimale bækkenposition var, tænkte jeg bare “fuck, det her føles virkelig underligt. Det kommer jeg aldrig til at vænne mig til. Og ved i hvad? Efter en UGE, har jeg den. Det er nærmest kommet af sig selv, efter at være blevet gjort opmærksom på det. Jeg bliver ikke længere øm i lænden og jeg føler mig mere balanceret i kroppen.

Om nogle uger skal jeg til tjek igen, og nu har jeg fået blod på tanden. Jeg kan SE at det virker. Jeg kan mærke at det virker!

I’ll be back!

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.