9 June, 2023, 14:55

Til kamp mod delte mavemuskler med Maven og Mig – FINALEN

REKLAME

Så er vi nået til the grand finale i mit forløb hos Maven og Mig. Et forløb som jeg har dokumenteret i tre dele – du kan læse del 1 HER og del 2 HER.

Efter første tjek var jeg en smule mere sikker på at resultatet, fordi det var gået så godt første gang. Jeg blev heller ikke skuffet, og det blev Katarina vist heller ikke. Jeg har lavet mine nye øvelser og fortsat passet godt på mine mavemuskler, og virkelig tænkt over hvordan jeg bevæger mig, så de ikke bliver brugt forkert.

Denne gang fik jeg nogle nye øvelser, som stadig ikke er besværlige at lave, sådan at jeg kan nå at få lavet dem i løbet af dagen.

HER ER DE MÅL JEG HAVDE FØRSTE GANG

Ø: (et punkt mellem navle og brystben) 4 fingre, med medium stærkt bindevæv – 74 cm
M: (ved navlen) 4 fingre, med svækket bindevæv – 71 cm
Nederst: (et punkt mellem kønsben og navlen) 5 fingre med svækket bindevæv – 84 cm
 

MINE MÅL EFTER TRE UGER

Ø: (et punkt mellem navle og brystben) 1,5 fingre med stærkt bindevæv – 74cm
M: (ved navlen) 2,5 fingre med medium bindevæv – 68 cm
Nederst: (et punkt mellem kønsben og navlen) 3 fingre med medium/stærkt bindevæv – 79,5cm
 

MINE MÅL EFTER SEKS UGER

Ø: (et punkt mellem navle og brystben) 1 fingre med stærkt bindevæv – 74cm
M: (ved navlen) 1,5 fingre med stærkt bindevæv – 68 cm
Nederst: (et punkt mellem kønsben og navlen) 1,5 fingre med medium/stærkt bindevæv – 77cm

Altså er jeg gået fra:
Ø fra: 4 fingres mellemrum og 74cm med medium/stærkt bindevæv
Ø til: 1 fingers mellemrum og 74cm med stærkt bindevæv

M fra: 4 fingres mellemrum og 71 med svækket bindevæv
M til: 1,5 fingers mellemrum og 68cm med stærkt bindevæv

N fra: 5 fingres mellemrum og 84cm med svækket bindevæv
N til: 1,5 fingres mellemrum og 77cm med stærkt bindevæv

Hvad har jeg fået ud af mit forløb hos Maven og Mig?

Jeg føler virkelig at jeg har fået meget ud af mit forløb hos maven og mig. Udover en pænere mave og et mellemrum der ligger indenfor normalen, har jeg lært rigtig meget om min krop og fået en masse gode øvelser som jeg vil fortsætte med at bruge.

  • Jeg har fået langt mindre mellemrum mellem mine mavemuskler, og min mave er blevet meget pænere for mig at se på.
  • Jeg har fået en pænere holdning som er mere rank og sundere for mig
  • Stærkere core
  • Jeg er begyndt at gå med bælte, da mine bukser pludselig er blevet for løse i livet.
  • Jeg har ændret min generelle bækkenstilling fra at svaje meget i ryggen til at have neutral bækkenstilling.
  • Pga min ændrede bækkenstilling, får jeg ikke længere ondt i lænden når jeg har gået eller stået længe. Førhen blev jeg ofte ret øm, og måtte stoppe og “krumme ryggen” for at få ømheden til at forsvinde. Dette skyldtes at mit bækken sad i en dum og unaturlig position. Siden jeg fik implementeret den nye bækkenstilling, har jeg overhovedet ikke haft ondt i lænden! Overhovedet.
  • Jeg har fået nogle gode værktøjer til at bukke mig og løfte, som ikke kun skåner mine mavemuskler, men som gavner hele min krop.
  • Jeg føler mig langt mere tilpas i stramt tøj.
  • Jeg går ofte helt uden shapewear, som jeg ellers aldrig gik uden før.
  • Jeg har minimeret min risiko for at udvikle navlebrok betydeligt.
  • Jeg er blevet klogere på hvilke positioner der belaster min krop, og potentielt kan give mig problemer senere hen, f.eks. den måde jeg stod og hang på en enkelt hofte.
  • Har du delte mavemuskler / rectus diastase?

    Jeg vidste ikke hvad det var, før jeg googlede “mellemrum mellem mavemusklerne”, fordi jeg kunne mærke at fire fingres mellemrum øverst, var mere end jeg erindrede at have haft inden min graviditet.

    Du kan starte med at tjekke dig selv – se en udførlig guide HER!

    Maven og Mig tilbyder både personlige forløb hvor du bliver guidet ansigt til ansigt med de to søde ejere af klinikken, eller egentræning hvor man får adgang til deres gode videoer samt en eksklusiv Facebook gruppe. De kan kontaktes via deres hjemmeside eller på info@mavenogmig.dk

    Konklusion

    Vil jeg anbefale Maven og mig?

    Ærligt, ja! For mig handler det ikke bare om resultater. Det er selvfølgelig vigtigt, men en anden vigtig del af forløbet, handler om menneskene bag. Jeg føler at jeg er blevet vejledt virkelig godt, og jeg har altid følt mig velkommen hos Katarina og Sussi. De er yderst kompetente, og når de kan få mig til at forstå de ting om kroppen, jeg har lært, kan de få alle til det. Alt er blevet forklaret grundigt. Der har aldrig været nogen tvivl om hvorfor jeg skulle gøre dit og dat, undgå dette og lave disse øvelser. Jeg har vidst præcis hvorfor, og det er vigtigt for resultatet og min følelse af at få en behandling i høj kvalitet!

    Jeg er så glad for min mave nu, og jeg kan mærke at jeg er stærkere i min midte, som var rimelig slap før.

    Det sidste jeg gerne vil, som jeg selv skal sørge for, er at tabe det stædige mavefedt jeg har lige under navlen. Når det sker, vil jeg kunne se det fulde resultat af mine og pigernes anstrengelser.

    Share

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.