Vores hjerne, er generelt en virkelig smart fætter. Men der er altså nogle, ellers ret almindelige ting, som får den til at falde lidt af på den.
1. Døre
De fleste har prøvet at gå ind i et rum, af en bestemt grund, for så pludselig at glemme hvorfor de gik derind. Det er selve dørens skyld, at din hukommelse pludselig slipper grebet. Og din hjernes. Psykologer på University of Notre Dame har opdaget, at det at passere en døråbning, trigger det der på engelsk kaldes en “event boundary”, altså en begivenheds grænse, i hjernen. Det betyder at den skiller minderne ad, i det du passerer døren. Din hjerne arkiverer altså de tanker du havde i det rum du kom fra, og efterlader en blank side for det nye lokale. Smart? Nah, ikke rigtigt.
2. Bip-lyde
Hvis du bliver hylet ud af din koncentration, ved lyden af en bakkende lastbil, kan du skyde skylden på en evolutionær fejl. Naturlige lyde stammer fra overførsel af energi (som en dør der rammer dørkarmen eller en trommestik der rammer en tromme), hvorefter lyden spreder sig. Vores perceptuelle system har udviklet sig til at bruge denne spredning af lyden, til at finde ud af hvad der har skabt pågældende lyd, og hvor den kommer fra. Men bip-lyde er konstante, og de fader ikke ud, så vores hjerne har svært ved at følge med og fokusere. Dengang for længe siden, fandtes konstante og ensartede lyde som en vedvarende bippen, ikke.
3. Helt åbne landskaber
Vi går i cirkler, når vi bevæger os i terræn uden landmærker, som f.eks. i ørkenen. Selvom vi er stensikre på at vi går i en lige linje, drejer vi altså, og dette, i cirkler på helt ned til 20 meter i diameter. Tysk forskning fra Max Planck Institute for Biological Cybernetics, afslører hvorfor: for hvert skridt vi tager, sker der en lille afvigelse i hjernens vestibulære balance, eller kroppens proprioceptive sans. Disse afvigelser akkumulerer i at vi ender med at gå en lille smule til den ene side, i stedet for ligeud. Dog sker det ikke når vi har tydelige omgivelser og landmærker at pejle efter, som en bygning, høje træer eller en bakke.
4. Tiltrækningskraft
Vi siger at vi ikke dømmer bogen på dens omslag, men desværre er det altså lige nøjagtigt det, som hjernen gør. “Halo effekten” gør, at én positiv kvalitet hos en person, kan få hjernen til at tro at personen har mange gode kvaliteter, selvom vi ikke engang kender personen. Et meget udbredt eksempel herpå kan være, at vi finder en person attraktiv, og derfor får vi automatisk et indtryk af at personen er klog, sød, sjov og venlig. Dette kan blandt andet ledes direkte til kendte mennesker, og hvorfor vi føler at vi kender dem, selvom vi slet ikke kender dem personligt. Det er også derfor vi har så svært ved at tro at kendte som vi finder attraktive, faktisk kan være ubehagelige personer, selvom det er ret alment kendt.
5. Højder
For mange, kan det at være på en bestemt højde, specielt for første gang, skabe en surrealistisk følelse af at du ikke står fast eller har styr på din krop. Dette er kendt under navnet “breakaway phenomenon”. Du føler at du er afskåret fra grunden eller jorden, selvom du er i et fly eller i en bygning, hvor du jo har fast grund under fødderne, fortæller Dr. James Giordano, neurologi-, and biokemi-professor på Georgetown University Medical Center. Følelsen har ikke nødvendigvis noget, med højdeskræk at gøre. Denne følelse, kan faktisk få nogle mennesker til at føle sig rolige og fredfyldte, mens andre ikke bryder sig om følelsen, og finder den ret så ubehagelig.
6. Dengang du spiste noget mad der var dårligt
En enkelt dårlig oplevelse med noget bestemt mad, kan ødelægge din nydelse ved netop dette mad fremover, og det er din hjernes skyld. Denne ene dårlige oplevelse med f.eks. et stykke kød der gav dig tyndskid, eller da du kom til at drikke juice med mug i, kan ødelægge smagen, oppe i din hjerne, selvom du faktisk virkelig kunne lide smagen. Dette er kendt som Garcia Effekten, fordi en forsker ved navn Dr. Johj Garcia, testede fænomenet af på rotter. Hvis du har oplevet at få kvalme eller dårlig mave, kort efter at du har spist noget, vil du med stor sandsynlighed udvikle decideret afsky for netop dette mad, også selvom det slet ikke var maden, der var skyld at du blev dårlig. Den dårlige oplevelse, trigger hjernen til at være tøvende ved idéen om at indtage netop det mad igen, også selvom du virkelig elskede netop den ret. Dette sker også med alkohol. Hvor mange har ikke en bestemt drink eller type alkohol, som de bare ikke kan røre igen, efter den der vilde julefrokost, nogle år tilbage? 😉
7. Pile
Selvom de ellers virker ret lige ud af landevejen, har pile en overraskende evne til at drille vores hjerne lidt. De kan sløre vores opfattelse af afstand, retning og længde. Faktisk er der to populære optiske illusioner, som bruger netop pile, til at snyde hjernen. Den ene er Muller-Lyer illusionen, hvor man har tre linjer som er lige lange, og bruger pilehoveder til at få det til at virke som om linjerne har forskellig længde. Den anden kaldes Flanker Task, og er mere interaktiv; den viser en skærm med flere pile, der peger i forskellige retninger. Du skal, på dit tastatur, taste retningen på den midterste pil. De andre pile, som ikke er i midten, er irrelevante stimuli og de distraherer din hjerne, ved at dreje i forskellige retninger.
Flanker testen kan tages HER!
Muller-Lyer illusionen kan ses herunder. Stregerne er præcis lige lange, men det ser ikke sådan ud.
8. Et godt tilbud
Sælgere kan snyde din hjerne til at tro, at du ønsker et produkt som du egentlig ikke vil have. Ifølge Dr. Deborah Searcy fra Florida Atlantic University, bruger (luskede) sælgere dette luskede trick, hele tiden; de fortæller dig prisen på en vare, og forsøger at få dig til at købe varen. Hvis du synes at det er for dyrt, tilbyder de dig en lavere pris. Fordi din hjerne fokuserer på den høje pris, tror du, at du får et rigtig godt tilbud, og så er der større chance for at du faktisk køber varen. Hvis sælgeren derimod havde nævnt den lavere pris først, var der mindre sandsynlighed for at du ville købe varen. Din hjerne er kodet til, at blive tiltrukket af et godt tilbud.
Skriv et svar