I mine yngre dage, åd jeg gyserfilm råt. Forstået på den måde at jeg godt ku’ ta’ det. Jeg blev selvfølgelig bange hvis det var en god gyser, men jeg kunne udholde det.
Enten er det alderen, ellers skete der noget med min hjerne da jeg blev gravid, for jeg kan stadig tydeligt huske at jeg spillede et superuhyggeligt spil på min Xbox, og til sidst måtte jeg simpelthen slukke. Jeg var i starten af tredje trimester i min graviditet, og jeg var simpelthen bange for at gå i spontan fødsel – af skræk.
Siden har jeg ikke set så mange gysere. Jeg har svært ved at rumme dem. Derfor var det også med det i tankerne at jeg besluttede mig for at se The Haunting of Hill House. Jeg havde hørt at den var god, og den er blevet rost til skyerne på imdb.com hvilket for mig plejer at være en god indikator.
Jeg slugte serien på et par dage. Den er ret ny, så der er endnu kun en sæson, og man ved ikke rigtig om der kommer en mere – de skal lige være overbevist om at der er nok der elsker serien.
The Haunting of Hill House handler om en familie der flytter ind i Hill House. Forældrene har istandsat flere huse for at sælge dem, og Hill House er det næste der skal undergå en renovering for at blive solgt. Hill House er dog ikke et almindeligt hus, hvilket specielt børnene mærker. Det er stort, det er mørkt og det er f*cking spooky.
Den er vellavet, gennemtænkt og super spændende. Jeg troede ikke at en gyserserie kunne formå at give så stort indblik i karaktererne, men man når virkelig at lære dem at kende på godt og ondt.
Jeg så serien på min telefon, og ofte snuppede jeg lige et par afsnit inden sengetid og det var måske ikke en særlig god ide. I hvert fald faldt jeg i søvn med lyset tændt et par aftener, og det var den ondelyneme ikke med min gode vilje hvis jeg skulle op at tisse. Så foregik det nærmest i fuld galop gennem lejligheden, i underbukser og svingende tasker, haha.
Men som sagt, er serien udholdelig, selv for en stor kylling. Specielt når den er slut, så har man en følelse af at man alligevel er tryg, selvom man måske ikke liiiige elsker mørket de følgende dage.
The Haunting of Hill House får en klar anbefaling fra mig – hvis du også er en kylling, skal du måske ikke se den alene, men det kan altså lade sig gøre uden at krapere af skræk 🙂
Skriv et svar